Virksomhedskonsulenter – 3 faste stillinger
Vil du arbejde tæt sammen med virksomheder og være med til at åbne dørene til arbejdsmarkedet for unge og andre borgere?
Hos os får du en central rolle i at skabe gode match mellem mennesker og virksomheder.
Job & Virksomhedsservice i Guldborgsund Kommune søger 3 virksomhedskonsulenter til faste stillinger på 37 timer om ugen.
To af stillingerne er tilknyttet Ungegarantien/Ungeløftet og arbejder tæt og håndholdt med unge. Den tredje stilling er en virksomhedskonsulentstilling i den generelle virksomhedsindsats.
Vi arbejder som ét samlet team, og opgaverne løses i tæt samarbejde. Det betyder også, at opgaverne kan variere over tid, og at vi hjælper hinanden der, hvor behovet er størst.
Ungegarantien/Ungeløftet arbejder for, at unge får mulighed for at komme godt i gang med uddannelse eller job – særligt unge, der har brug for ekstra støtte for at få fodfæste på arbejdsmarkedet.
Vi er en velfungerende afdeling med 46 engagerede medarbejdere, hvor trivsel, samarbejde og faglighed er en naturlig del af hverdagen.
Som virksomhedskonsulent arbejder du opsøgende og er med til at skabe muligheder for borgere på arbejdsmarkedet i samarbejde med lokale virksomheder.
En vigtig del af jobbet er at finde gode muligheder ude i virksomhederne, - for eksempel gennem virksomhedspraktik, lønnede timer, ansættelse eller vejen videre mod uddannelse.
Jobbet indebærer et tæt samarbejde mellem borgere og virksomheder, hvor du er med til at finde løsninger, der giver mening for begge parter.
Arbejdet er afvekslende og foregår både ude hos virksomhederne og på kontoret, hvor der følges op på aftaler, koordineres med kolleger og arbejdes med opfølgning i sagerne.
Vi søger en kollega, der
- har lyst til at arbejde i samarbejdet mellem borgere og virksomheder og trives i at finde gode løsninger
- er udadvendt og god til at skabe relationer til andre mennesker
- arbejder struktureret og kan følge op på aftaler
- kan arbejde systematisk og sikre god dokumentation, journalisering og opfølgning
- har stærke skriftlige kompetencer og kan kommunikere klart – både mundtligt og skriftligt
- er fleksibel og parat til at indgå i forskellige opgaver og teams efter behov
Kørekort og mulighed for at benytte egen bil er en forudsætning.
Vi tilbyder
- et job med stor selvstændighed
- faglig sparring
- flextidsordning
- mulighed for hjemmearbejde
- et arbejdsmiljø præget af engagement og godt kollegaskab.
Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Stillingerne er på 37 timer om ugen til besættelse hurtigst muligt og senest 1. maj 2026.
Mere information
Gruppeleder Michael Gerhard Jensen - 25 18 03 56
Virksomhedskonsulent Michelle Christensen - 25 18 03 85
Virksomhedskonsulent Sadie Christiansen - 25 18 03 58
Ansøgningsfrist
Søndag 22. marts 2026
Samtaler
Første samtaler forventes afholdt onsdag den 25. marts og torsdag den 26. marts 2026.
Eventuel 2. samtale forventes afholdt fredag den 27. marts 2026.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på "send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune
Læs mere på www.guldborgsund.dk