Vi søger en rengøringshelt på 35 timer til Stubbekøbing Skole med ansættelse pr. 1. august 2026 eller hurtigst derefter
Bliv en del af Team Rent Guld – vi hjemtager rengøringen i hele kommunen
Team Rent Guld er Guldborgsund Kommunes samlede rengøringsenhed, som fra 1. januar 2027 får ansvaret for rengøringen på tværs af hele kommunen. Vi er i gang med at opbygge en professionel og velfungerende organisation, hvor kvalitet, stabil drift og godt samarbejde er i centrum.
Vi leder efter en engageret rengøringshelt, som vil være med til at skabe rene, sunde og indbydende rammer for kommunens borgere og medarbejdere. Den gyldne mission er, at indeklimaet er en ren fornøjelse at befinde sig i.
Om Team Rent Guld
Afdelingen bliver en stor og vigtig del af kommunens daglige drift og vil bestå af 2 afdelingsledere, 3 fagkoordinatorer, 3 flyvere og ca. 90 rengøringsassistenter. Sammen sikrer vi rene, sunde og indbydende rammer for både borgere, brugere og medarbejdere.
Hos os er rengøring en faglig opgave, der gør en reel forskel. Vi arbejder systematisk med kvalitet, moderne metoder og gode arbejdsgange – og vi prioriterer, at alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven.
Samtidig lægger vi stor vægt på fællesskab og fleksibilitet. Vi hjælper hinanden på tværs af lokationer ved fravær, spidsbelastninger og hovedrengøring, og vi tror på, at en god arbejdsdag skabes gennem samarbejde, ansvar og en positiv tilgang.
Team Rent Guld er derfor ikke bare en arbejdsplads – det er et fællesskab, hvor du bliver en del af noget større og er med til at sætte standarden for fremtidens kommunale rengøring.
Om stillingen
- Mødetid kl. 05:00
- Mulighed for flere timer ved fravær, travlhed og hovedrengøring
- Mulighed for helligdagsarbejde
- Synlig rengøring af kommunale bygninger
- Sikring af et godt indeklima for brugere og borgere
- Samarbejde med kollegaer på tværs af lokationer
Hvem er du?
- En sprudlende personlighed, der ikke er bange for at tackle smuds, snavs og andre udfordringer med et smil - du synes rengøring er sjovt
- Du kan jonglere med dine opgaver
- Du er organiseret og pålidelig
- Du har sans for humor og evne til at skabe et positivt og sjovt miljø omkring dig og din rengøringsopgave
- Du skal have gode kommunikationsevner og øje for detaljen
- Du kan tale, læse og forstå dansk
Tidligere erfaring og uddannelse som rengøringsassistent eller rengøringsteknikker kan være en bonus, men ikke et krav. Vi træner gerne den rette person til at opnå skinnende resultater
Vi tilbyder
- Et sjovt og dynamisk arbejdsmiljø fyldt med humor og kollegial støtte
- Mulighed for at være med til at forme Rent Guld og din egen hverdag
- Gode personlige- og faglige udviklingsmuligheder
- Du bliver klædt godt på til at løfte rengøringsopgaven og vi holder dig opdateret på de nyeste rengøringsmetoder og teknikker
Ansættelsesvilkår
- Stillingerne er til besættelse senest den 1. august 2026 eller hurtigst muligt derefter
- Efter gældende overenskomst med 3F
- Kørekort (kategori B) er en fordel, men ikke et krav
- Ansættelse sker med forbehold for godkendt børne- og/eller straffeattest
Ansøgning
Hvis du er klar til at blive en del af Rent Guld og tilføre ekstra glans til vores kommune, så send os din ansøgning i dag.
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV samt et billede senest den 24. juli 2026.
Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Samtaler afholdes onsdag den 29. juli 2026.
Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sandra Jepsen, fagkoordinator i Rent Guld på tlf. 25 18 17 11 eller på mail saej@guldborgsund.dk
Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk