Vi søger 1 rengøringshelt på 15 timer til Team Rent Guld i Æblehuset i Horbelev ... FLEXJOB kan være en mulighed.
Vi er i fuld gang med at erobre rengøringsverdenen ved at få kommunale bygninger til at skinne som aldrig før. Den gyldne mission er at indeklimaet er en ren fornøjelse for vores borgere og brugere og vi udvider nu styrken.
Vores rengøringshelte er en del af et team som hjælper hinanden ved fravær og behov for hovedrengøring.
Der er mulighed for at dele stilling op mellem to flexjobber, hvis dette ønskes, så hold dig ikke tilbage men søg nu.
Om Team Rent Guld
Afdelingen bliver en stor og vigtig del af kommunens daglige drift og vil bestå af 2 afdelingsledere, 3 driftsplanlæggere, 3 flyvere og ca. 90 rengøringsassistenter. Sammen sikrer vi rene, sunde og indbydende rammer for både borgere, brugere og medarbejdere. Hos os er rengøring en faglig opgave, der gør en reel forskel. Vi arbejder systematisk med kvalitet, moderne metoder og gode arbejdsgange – og vi prioriterer, at alle medarbejdere er godt klædt på til opgaven. Samtidig lægger vi stor vægt på fællesskab og fleksibilitet. Vi hjælper hinanden på tværs af lokationer ved fravær, spidsbelastninger og hovedrengøring, og vi tror på, at en god arbejdsdag skabes gennem samarbejde, ansvar og en positiv tilgang. Team Rent Guld er derfor ikke bare en arbejdsplads – det er et fællesskab, hvor du bliver en del af noget større og er med til at sætte standarden for fremtidens kommunale rengøring.
Stilling:
- Rengøringshelt til Æblehuset, 15 timer
- Synlig Rengøring
- Mulighed for flere timer ved fravær, travlhed og hovedrengøring
- Mødetid kl. 05.00
Hvad kan du forvente:
- Ansvaret for at teaterbygningen altid skinner som det pureste guld
- Et bredt udvalg af rengøringsredskaber og produkter, der er skræddersyet til at give dig skinnende resultater
- Samarbejde og fællesskab med kollegaerne i Rent Guld
Kvalifikationer for at blive en del af team Rent Guld:
- En sprudlende personlighed, der ikke er bange for at tackle smuds, snavs og andre udfordringer med et smil - du synes rengøring er sjovt
- Du kan jonglere med dine opgaver
- Du er organiseret og pålidelig
- Du har sans for humor og evne til at skabe et positivt og sjovt miljø omkring dig og din rengøringsopgave
- Du skal have gode kommunikationsevner og øje for detaljen
- Tidligere erfaring og uddannelse som rengøringsassistent er en bonus, men ikke et krav. Vi træner gerne den rette person til at opnå skinnende resultater
- Ansættelsen skal være betinget af ren børne- og/eller straffeattest
- Du kan tale og forstå dansk
- Du har kørekort til kategori B
Vi kan tilbyde dig:
- Et sjovt og dynamisk arbejdsmiljø fyldt med humor og kollegial støtte
- Mulighed for at være med til at forme Rent Guld og din egen hverdag
- Gode personlige- og faglige udviklingsmuligheder – vi sender dig gerne på uddannelse indenfor rengøringsområdet
- Du bliver klædt godt på til at løfte rengøringsopgaven og vi holder dig opdateret på de nyeste rengøringsmetoder og teknikker.
Hvis du er klar til at blive en del af Rent Guld og tilføre ekstra glans til vores kommune, så send os din ansøgning i dag.
Ansættelsesvilkår:
- Efter gld. Overenskomst med 3F
- Weekendarbejde hver anden uge
- Gennemført grundforløb som rengøringsteknikker kan være en fordel
- Mødetid kl. 05.00
Typer af institutioner vi gør rent i:
- Skoler/SFO’er
- Daginstitutioner
- Plejecentre
- Offentlige Toiletter
- Administrative bygninger/kontorer
- Teateret
Ansøgningsfrist:
Senest den 12. Maj 2026. Samtaler afholdes Torsdag den 21. Maj 2026.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Spørgsmål til stillingerne kan rettes til:
Malene Håkonsen, Afdelings leder for Rent Guld Nord. Tlf. 25 18 17 16, mhk@guldborgsund.dk
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune: Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk