Tværgående beredskabskoordinator
Har du ambitioner om at styrke arbejdet med beredskab og sikkerhed? Kan du være en central og tværgående drivkraft i et sammenhængende kommunalt beredskab? Danner du naturligt stærke og gode relationer med forskellige aktører? Så er det måske dig, vi leder efter.
Vi styrker arbejdet med det kommunale beredskab og sikkerhed på det tværgående niveau. Fra strategisk-taktisk vurdering af risici og ressourcer til forberedelse og håndtering af kriser, genetablering af normal drift samt evaluering. Vi vil have det bedste beredskab ud fra en samlet og balanceret vurdering.
Det lokale beredskabsarbejde foregår i tæt samarbejde med Lolland-Falster Brandvæsen, der ejes af Guldborgsund og Lolland kommuner. Et samarbejde, der afspejler viljen til at løfte i flok og dele erfaringer. Derudover samarbejder vi med andre kommuner og myndigheder om beredskabsarbejdet.
Om jobbet
Som beredskabskoordinator vil du få en meget central rolle. Stillingen er nyoprettet og vil blive justeret i takt med at området udvikles. Derfor får du mulighed for at præge stillingen i samarbejde med chefgruppen.
Du vil have et tydeligt mandat til at sikre sammenhænge og fremdrift på tværs af organisationen i dialog med andre myndigheder og civilsamfundet. Du samler trådene, rådgiver fagområder og hjælper med at omsætte planer til praksis på tværs af organisationen, med fokus på risikovurdering, håndtering af krisesituationer og genetablering af normal drift. Du tager styring på processerne og sikrer retning, i tæt samarbejde med chefgruppen, fagområder og eksterne myndigheder.
Du omsætter myndigheds- og juridisk viden til beredskabspraksis, så planer er enkle og tydelige, roller og actioncards er dokumenterede og lette at anvende i krisesituationer. Du skal skabe sammenhæng mellem de enkelte centres beredskabsplaner, leverandører og selskaber samt kommunens overordnede beredskabsstruktur.
Du arbejder systematisk og læringsorienteret med faste øvelser og evalueringer og følger konsekvent op, så risikostyringen er datainformeret og forbedringer bliver implementeret. Samtidig koordinerer du Guldborgsund Kommunes samarbejde med eksterne myndigheder, og indgår i andre relevante netværk.
Dine kvalifikationer
Vi kræver ikke en bestemt uddannelse eller lang erfaring. Du kommer måske fra en lignende stilling fra en kommune, beredskabet, politiet eller en anden stilling med erfaring i beredskabsstyring og krisestyring.
Har du ikke erfaring, hører vi også gerne fra dig, hvis du har stor interesse i beredskabsarbejdet og kan se dig i en vigtig stilling med mange interessenter.
Vi lægger vægt på, at du:
- Er en god formidler. Du gør komplekse beredskabsplaner enkle og anvendelige i praksis. Du skriver og taler klart og præcist med fokus på modtageren
- Tager ansvar og styring på processer, skaber fremdrift og følger op – også når der er mange aktører og tidspres
- Kan lede på tværs af centre og faggrupper: Facilitere, prioritere, skabe beslutningsgrundlag og holde fokus på næste skridt
- Er relationelt stærk og samlende. Du skaber samarbejde og ejerskab på tværs
- Er initiativrig, selvkørende og vedholdende. Skaber fremdrift under pres og i uklarhed
- Arbejder struktureret, analytisk og læringsorienteret. Du ser både helhed og væsentlige detaljer og omsætter data, risikovurderinger og evalueringer til handling med fokus på hele kommunen
- Har en grundlæggende forståelse for regler og dokumentation i det offentlige - ellers forventer vi, at du hurtigt kan sætte dig ind i det.
Vi tilbyder
- En stilling med stor samfundsmæssig betydning, alsidig hverdag og med et stort spænd – fra koordinering og understøttelse til strategisk planlægning og rådgivning
- Tæt samarbejde med ledelse og nøglefunktioner på tværs af kommunen og med eksterne myndigheder
- Mulighed for at sætte retning for fælles metoder og opbygge kapacitet, der styrker borgernes tryghed og kommunens robusthed
- Reel mulighed for at sætte dit præg på opgaven og udvikle standarder, arbejdsgange og samarbejdsformer i takt med, at arbejdet med beredskab og samfundssikkerhed på tværs af kommunen forankres.
Om os
Guldborgsund Kommunes administrative organisation består af en direktion og otte centre. Beredskabskoordinatoren vil have et tæt samarbejde med de øvrige centre og direktionen, og være organisatorisk forankret i Center for Økonomi & Ejendomme, med reference til lederen for Ejendomme, som også har en væsentlig rolle inden for beredskabsarbejdet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og ønskes besat den 1. august 2026 eller snarest muligt. Din arbejdsplads vil som udgangspunkt være på rådhuset i Nykøbing Falster.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principper for lokal løndannelse.
Hvis du vil videre mere
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af Ejendomme, Allan Wriedt (tlf. 2518 1720 eller mail awr@guldborgsund.dk), eller centerchef Hanne Lindholm (tlf. 2518 2838 eller mail hali@guldborgsund.dk).
Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er mandag den 25. maj 2026.
Kandidater der inviteres til 1. samtale kontaktes onsdag den 27. maj.
Der afholdes samler følgende dage:
- samtale afholdes mandag den 1. juni og tirsdag den 2. juni.
- samtale afholdes tirsdag den 9. juni og onsdag den 10. juni. Der vil indgå en case til 2. samtale, som du får tilsendt samtidig med indkaldelsen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og møde dig.
Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger midt mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. Se mere om kommunen på www.guldborgsund.dk.
Som medarbejder i Guldborgsund Kommune træder du ind på en arbejdsplads med knapt 5.000 kolleger, hvor vi tager afsæt i kerneopgaven, den politiske vision og 7 kriterier for en professionel og attraktiv arbejdsplads, hvor vi arbejder loyalt ud fra politiske beslutninger og med en professionel tilgang i samarbejdet med kolleger, borgere og samarbejdspartnere. Vi lægger vægt på tydelig ledelse, faglig og personlig udvikling samt gode rammer for opgaveløsningen. I Guldborgsund bygger fleksibilitet på gensidigt ansvar og åben, konstruktiv dialog.
Du kan læse mere om den politiske vision og kerneopgaven her: https://www.guldborgsund.dk/media/boyohjxs/politisk-vision-2026-2029.pdf