Teknisk servicemedarbejder til Job & Integration i Guldborgsund Kommune
Har du hænderne godt skruet på, og vil du gøre en forskel for mennesker i en særlig livssituation? Så har vi jobbet til dig!
Job & Integration, som er en del af Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune, søger en teknisk servicemedarbejder til en alsidig og meningsfuld hverdag med både praktiske og administrative opgaver. Du bliver en vigtig del af en afdeling, hvor vi støtter borgerne på vejen fra ankomst til selvforsørgelse – i tråd med kommunens kerneopgave:
"Vi skal styrke borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber."
Om jobbet
Vi søger en engageret og fleksibel kollega med håndværksmæssig baggrund eller erfaring fra vicevært-/pedelopgaver. Dine arbejdsopgaver bliver mangeartede og vil bl.a. være centreret omkring de midlertidige boliger til flygtninge og praktiske opgaver i afdelingen.
Du vil få en hverdag, hvor ingen dage er ens, og hvor du selvstændigt skal kunne prioritere og løse opgaver – ofte med kort varsel og i tæt samarbejde med både kolleger og eksterne partnere.
Dine primære arbejdsopgaver
- Udførelse af mindre reparationer og serviceopgaver
- Indhentning af tilbud samt opfølgning på håndværkere og udført arbejde
- Kontaktperson til samarbejdspartnere som rengøring, alarmer og brandmyndigheder
- Klargøring og indretning af midlertidige boliger – inkl. indkøb, samling og flytning af møbler
- Ind- og udflytninger samt syn i midlertidige boliger
- Lettere IT- og kontoropgaver (journalisering, opdatering af skemaer mv.)
- Tilsyn med midlertidige boliger samt lejeboliger
- Ad hoc-opgaver som flytning, opsætning af borde/stole ved arrangementer, m.m.
- Vejledning af praktikanter
- Deltage i modtagelsen af nye flygtninges ankomst til kommunen
Bemærk: Opgavelisten er ikke udtømmende – du skal trives i en rolle, hvor opgaverne løbende tilpasses behovene.
Vi forventer, at du
- Har håndværksmæssig erfaring eller relevant baggrund
- Er initiativrig, løsningsorienteret og trives i et omskifteligt miljø
- Har flair for både praktiske og administrative opgaver
- Har grundlæggende IT-færdigheder
- Er struktureret, selvstændig og god til at prioritere
- Kan håndtere mødet med mennesker i sårbare og uvante situationer, hvor sproget kan være en barriere
- Er en god kollega og trives med at arbejde i et team med høj faglighed
- Kan samarbejde på tværs af fagligheder og skabe åben og respektfuld dialog
Det er et krav, at du
- Har gyldigt kørekort
- Er fleksibel og kan arbejde uden for normal arbejdstid i særlige tilfælde
- Kan fremvise tilfredsstillende børne- og straffeattest
Vi tilbyder
- En meningsfuld og varieret arbejdsdag med både praktiske og menneskelige opgaver
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og godt humør
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- En arbejdsplads med fokus på udvikling og plads til at bidrage med idéer og løsninger
Om afdelingen
Job & Integration har base i Nykøbing F., Thorsensvej 11, Bygning E.
Ansættelsesvilkår
Stillingsomfang: 37 timer pr. uge
Ansættelsesform: Fast stilling
Opstart: Snarest muligt
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst
Ansøgningsfrist: Mandag den 19. maj 2025
Samtaler forventes afholdt: Fredag den 23. maj 2025
Vil du vide mere?
Kontakt leder Susie Willander på tlf. 25 18 07 46 eller faglig koordinator Katrine Dobel Mejborn på tlf. 25 18 26 86.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk