Social- og sundhedshjælper søges til Nordbyen - hvor faglighed, udvikling og trivsel går hånd i hånd
Center for Sundhed & Omsorg søger en engageret social- og sundhedshjælper til den udekørende gruppe Nordbyen snarest muligt eller pr. 1. november 2026.
Stillingen er på 37 timer ugentligt med blandede vagter og weekendvagt hver anden uge. Vi prioriterer individuelle hensyn og ser fleksibilitet som et gensidigt ansvar mellem arbejdsplads og medarbejder i forhold til arbejdstid, arbejdsted og opgaveløsning.
Om stillingen:
I Nordbyen arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på borgernes ressourcer, livskvalitet og selvstændighed. Hverdagen bygger på gensidig respekt, trivsel og et stærkt fagligt fællesskab, hvor der er plads til både humor, udvikling og refleksion.
Vi lægger vægt på høj kvalitet i plejen og på, at alle medarbejdere bidrager til kerneopgaven gennem professionel, ansvarlig og omsorgsfuld opgaveløsning. Som medarbejder får du indflydelse på planlægning og udførelse af opgaverne i tæt samarbejde med dit team.
I Guldborgsund Kommune arbejder vi ud fra en fælles forståelse af, at vi er loyale over for politiske beslutninger og den ledelsesmæssige udmøntning af disse. Samtidig forventer vi, at alle medarbejdere bidrager aktivt til en åben og konstruktiv dialog om opgaver, udvikling og arbejdsmiljø.
Vi tilbyder:
- En god introduktion - tilpasset dig og dit behov.
- En arbejdsplads i udvikling, hvor vi arbejder i faste teams med stor grad af medindflydelse.
- Fokus på det tværfaglige samarbejde og professionelle relationer til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i højsædet.
- Daglige morgenmøder og ugentlige tværfaglige konferencer med fokus på komplekse borgerforløb.
- Gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling gennem læring, sparring og efteruddannelse.
- Dygtige og engagerede kolleger, som glæder sig til at tage imod dig.
- En nærværende ledelse, som værdsætter dialog og arbejder med tydelig ledelse og klare forventninger.
- En gruppe der vægter det sociale på arbejdspladsen.
Vi søger en kollega, der:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper.
- Arbejder med en rehabiliterende tilgang.
- Har et positivt menneskesyn og møder borgerne med respekt og værdighed.
- Fremstår og agerer professionelt i samarbejde med kolleger, borgere, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
- Har lyst til løbende faglig og personlig udvikling og ser læring som en naturlig del af arbejdet.
- Arbejder selvstændigt og tager ansvar for både opgaver og fællesskab.
- Bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø gennem åben og konstruktiv dialog.
- Deler gerne viden, erfaringer og nye perspektiver med kollegaer.
- Er ansvarlig, mødestabil og fleksibel.
- Ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager positivt til udvikling og løsninger.
- Har fokus på faglig dokumentation og forstår betydningen af korrekt dokumentation.
- Gerne har kendskab til KMD Nexus og KVAS. Oplæring vil naturligvis finde sted ved behov.
- Har kørekort.
Hos os har alle medarbejdere både ret og pligt til at:
- Indgå i en åben og konstruktiv dialog.
- Bidrage til faglig og personlig kompetenceudvikling.
- Indgå aktivt i samarbejdet omkring tydelig ledelse og fælles mål.
- Medvirke til at skabe en fleksibel arbejdsplads, hvor hensynet til borgere, kolleger og drift går hånd i hånd.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning og byde en ny kollega velkommen i Nordbyen.