Projektmedarbejder med koordinator funktion
Har du hænderne skruet rigtigt på, er du administrativ stærk og kan du holde overblikket i svære situationer? Så har vi jobbet til dig!
Vi søger en engageret og struktureret Projektmedarbejder med en koordinerende funktion til vores AM-Projekt. Stillingen indebærer både personlig assistance, administrative-, praktiske- og koordinerende opgaver. Du vil spille en central rolle i at sikre, at projektet kører gnidningsfrit og effektivt.
Primære opgaver:
Personlig assistent (20 timer ugentligt):
- Aflastning ved rengøringsopgaver
- Demonstration af opgaver i forbindelse med nye borgere
- Håndtere tunge løft i opgaveløsningen
Øvrige opgaver (17 timer ugentligt) - Projektmedarbejder og koordinator:
- Afløsning for projektmedarbejder ved sygdom
- Administrativ opfølgning og opdatering af arbejdsgange mv.
- Koordinering af tilbud i AM-projektet og fungere som bindeled til Arbejdsmarkedskonsulenterne
- Sparringspartner for projektmedarbejdere
- Daglig koordinering af AM-projekt og fungere som bindeled til den daglige leder
- Kontakt og koordinering med Hallerne og andre samarbejdspartnere, i samarbejde med lederen
- Sikre overholdelse af budgetter, i samarbejde med lederen
- Ad hoc-opgaver
Bemærk: Opgavelisten er ikke udtømmende – det er derfor vigtigt, at du skal trives i en rolle, hvor opgaverne løbende tilpasses behovene.
Kvalifikationer – vi kigger efter en kollega, der har:
- Din baggrund kan være mangeartet – vigtigst er, at du er struktureret, samarbejdsorienteret og har fingeren på pulsen i en hverdag med mange forskelligartede opgaver
- Du har erfaring med projektarbejde og trives med både praktiske og administrative opgaver – med en god datadisciplin
- Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner
- Du er selvstændig og tager initiativ i opgaveløsningen
- Du har en bred erhvervsmæssig erfaring og kendskab til arbejdsmarkedslovgivningen
- Kørekort er påkrævet
Vi tilbyder:
- En meningsfuld og varieret arbejdsdag med både praktiske og menneskelige opgaver
- Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed og godt humør
- Fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde
- En arbejdsplads med fokus på udvikling og plads til at bidrage med idéer og løsninger
Ansættelsesvilkår:
Stillingsomfang: 37 timer pr. uge.
Ansættelsesform: Stillingen er tidsbegrænset til 31. marts 2026 evt. med mulighed for forlængelse.
Opstart: 1. september 2025.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børne- og straffeattest.
Ansøgningsfrist: fredag 8. august 2025
Samtaler forventes afholdt tirsdag 19. august 2025
Ansøgningsprocedure:
Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Vil du vide mere:
For yderligere oplysninger om stillingen, kontakt Projektmedarbejder Katayon Parnian på tlf. 25180147 (kan kun kontaktes i uge 32) eller gruppeleder Michael Gerhard Jensen tlf. 25180356.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk