Pædagoger søges til botilbuddet Bryggen i Nykøbing F.
Bo- og Aktivitetstilbud Guldborgsund søger engagerede pædagoger til botilbuddet Bryggen, centralt beliggende i Nykøbing F.
Stillingerne ønskes besat fra 1. juli 2026 eller snarest muligt.
Har du lyst til at arbejde i et døgntilbud, hvor faglighed, relationer og trivsel er i centrum? Er du initiativrig, nysgerrig og handlingsorienteret? Så er det måske dig, vi søger.
Om Bryggen
Bryggen er et døgntilbud for 23 voksne borgere med varige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser. Mange af vores borgere er yngre voksne, hvilket afspejler sig i både hverdagen, aktiviteterne og den pædagogiske tilgang.
Vi skaber rammer præget af:
- tryghed og forudsigelighed
- udvikling og meningsfulde relationer
- en anerkendende tilgang, der tager afsæt i den enkelte borgers ressourcer og behov
Værdighed, respekt og nærvær er bærende kerneværdier i vores arbejde – og tydelige i hverdagen på Bryggen.
Hos os får du
- Et alsidigt og meningsfuldt job, hvor dine pædagogiske kompetencer bringes aktivt i spil
- Arbejde med skønne borgere, som ønsker et liv med mening, oplevelser og udvikling
- Mulighed for at gøre en konkret forskel i borgernes hverdag gennem dit engagement
- Spændende faglige udfordringer og tillid til din måde at løse opgaverne på
- Et godt kollegialt fællesskab med sparring og samarbejde
- En arbejdsplads med tydeligt fokus på faglighed og trivsel
- Stor indflydelse på den pædagogiske tilrettelæggelse og udvikling
- Grundig introduktion, løbende sparring og mentorordning – også for nyuddannede
Vi søger pædagoger, der
- Er uddannet pædagog (gerne med relevant efteruddannelse)
- Har fokus på kerneopgaven og kan skabe gode rammer for trivsel, udvikling og mestring
- Kan omsætte faglig viden til praksis i et tydeligt pædagogisk perspektiv
- Har erfaring med – eller interesse for pædagogisk dokumentation
- Arbejder ud fra grundtanken:
“Borgeren gør altid det bedste, han eller hun kan i den givne situation” - Kan reflektere over egen praksis og egen adfærd i samspillet med borgere og kollegaer
- Møder arbejdet med faglig og personlig nysgerrighed
- Har gode samarbejdsevner og udviser ansvarlighed, stabilitet og fleksibilitet
- Kan arbejde selvstændigt og er loyal over for fælles beslutninger
- Har kørekort
Dine opgaver
Du får mulighed for i samarbejde med borgere, kollegaer og nærmeste ledere at:
- Planlægge, iværksætte og udføre pædagogiske indsatser
- Bidrage til faglig udvikling
- Udarbejde og arbejde målrettet med individuelle mål for den enkelte borger
Vi er i gang med implementering af LA2U. Kendskab hertil er en fordel, men ikke et krav.
Er du ny på området?
Er du nyuddannet eller uden erfaring indenfor specialområdet, sørger vi for:
- En grundig introduktion
- Faglig sparring
- Mentorordning
- Gode muligheder for læring og udvikling i trygge rammer
Motivation, engagement og lyst til at lære vægtes lige så højt som erfaring.
Praktiske oplysninger
- Der må påregnes skiftende vagter i dag- og aftentimer
- Arbejde hver anden weekend samt på helligdage
- 37 timer i gennemsnit pr. uge
- Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
- Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Kontakt
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
- Afdelingsleder Tanja Alm, tlf. 25 18 23 94
- Assisterende afdelingsleder Anja Gylling, tlf. 25 18 26 78
Ansøgning
Send din ansøgning via “send ansøgning” og vedhæft ansøgning og CV.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Ansøgningsfrist og samtaler
- Ansøgningsfrist: 31. Maj 2026
- Der indkaldes løbende til samtale, indtil de rette kandidater er fundet