Pædagog til skole og SFO på Stubbekøbing Skole
Stubbekøbing Skole, som er en del af Landsbyordningen Stubbekøbing, søger en engageret pædagog, der brænder for at understøtte og udvikle fællesskaber i både skole og SFO. Vi ønsker en pædagog, som arbejder ud fra en grundlæggende tro på, at alle børn gør det bedste, og som kan understøtte og bidrage til, at alle børn kan opleve sig som et aktiv i skolens og SFO’ens fællesskaber.
Vi søger en pædagog, der har interesse for både fritidspædagogik og skole, og som møder børn og unge med nysgerrighed, anerkendelse og faglig refleksion.
Dine opgaver i skolen
I skoledelen vil du indgå i teamet omkring 1. og 2. klasse, hvor vi blandt andet arbejder med:
- Udvikling af inkluderende læringsmiljøer med inspiration fra NEST-pædagogik
- Co-teaching
- Praksisfaglighed og tværfagligt samarbejde
Dine opgaver i SFO’en
I SFO’en arbejder vi målrettet med at udvikle praksis, og vi:
- Inddrager børnene aktivt i hverdagen for at skabe relevante, meningsfulde rammer og aktiviteter
- Udvikler praksis med inspiration fra NEST-pædagogikken
- Søger særligt en pædagogisk profil, der kan understøtte udeliv og fysiske aktiviteter – både ude og inde – og som er god til at skabe og afprøve idéer i samarbejde med børnene
Vi tilbyder
- En udviklingsorienteret skole og SFO, hvor vi arbejder i professionelle læringsfællesskaber
- Et tæt samarbejde i både SFO-teamet og team 1 (0.–4. klasse)
- Et fælles afsæt i aktionslæring, co-teaching samt løbende refleksion og videndeling
- En arbejdsplads beliggende i naturskønne omgivelser på Nordøstfalster, med stærk lokal forankring og fokus på at inddrage områdets natur, historie og kultur
- En ambitiøs skole og SFO med ca. 175 dejlige elever og 30 engagerede medarbejdere
- Et godt arbejdsmiljø præget af faglighed, engagement og en humoristisk tone
Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte leder af Landsbyordningen Stubbekøbing, Karina Lykke Lund på telefon 25 18 23 80 eller viceskoleleder Michelle Ginette Sandberg 25 18 98 86, hvis du har spørgsmål, ønsker at høre mere om stillingen eller komme på besøg.
Ansøgningsfrist: 26. april 2026
Ansættelsessamtaler: Afholdes den 29. april 2026 mellem kl. 14.00 og 16.00
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse pr. 1. juni 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Mere om Guldborgsund Kommune
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.