Pædagog til Østerbroskolen SFO
Vi søger 1 pædagog der vil være med til at gøre en forskel for vores store børnegruppe. Stillingen er på 37 timer ugentligt og med ansættelse pr. 1.5.2026 eller snarest derefter.
Stillingens nøgleopgaver:
Du skal indgå aktivt i skolens og SFO´ens samlede virksomhed og sammen med det øvrige personale være med til at skabe et trygt, alsidigt og udviklende skole- og institutionsliv. Stillingen er med ansættelse i vores afdeling med 0.-3 klasser. Du vil udover SFO hvor hovedparten af timerne er placeret, også have timer i skoledelen.
Personlige kompetencer:
Vi forventer en aktiv og initiativrig medarbejder, som kan indgå ansvarsfuldt og konstruktivt i den samlede personalegruppe. Du er positiv og imødekommende, og formår at møde både børn, forældre og kollegaer med den indstilling. Du brænder for det pædagogiske arbejde med børnene.
Faglige kompetencer:
Vi har en forventning om at du:
- Er en dygtig pædagog som er velfunderet både praktisk og teoretisk.
- Kan arbejde selvstændigt og i teams, du har ligeledes et godt overblik.
- Er engageret, nærværende og formår at se både det enkelte barn og den samlede gruppe.
- Kan se muligheder i at forestå aktiviteter for mange børn ad gangen, samt har interesse for bevægelse og udeliv.
- Kan arbejde inkluderende og er god til at skabe relationer.
Vi tilbyder:
- En SFO med 300 aktive børn fra 0. -9. klasse opdelt i 2 SFO-afdelinger.
- En SFO med et godt arbejdsmiljø, og en engageret personalegruppe på 19 ansatte.
- En SFO hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle vores pædagogiske praksis til gavn for vores store børnegruppe.
- En forholdsvis nyrenoveret skole/SFO hvor der er plads til initiativer, dialog og handling.
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
Flere oplysninger: Du er velkommen til at kontakte SFO leder Claus Knüppel på tlf. 25180180 i tidsrummet 9.00-15.00
Ansøgningsfrist: 6.4.2026
Samtaler: Afholdes i uge 16