Pædagog til Børnehuset Sofiehuset
Har du lyst til at være en del af et børnehus med høj faglig kvalitet, som er kendetegnet af en dynamisk medarbejdergruppe med en bred vifte af faglige kompetencer? Så er Sofiehuset måske det rigtige sted for dig!
Sofiehuset er en certificeret sangglad institution, som søger en anerkendende og engageret pædagog – pt. til vores vuggestueafdeling. Sofiehuset ligger centralt i Nykøbing Falster. Vi har 4 børnehavegrupper og 4 vuggestuegrupper. Vi er optaget af høj faglighed med fokus på den styrkede pædagogiske læreplan. Vi arbejder tæt sammen med familierne til husets børn med afsæt i tillid, dialog og gensidig forståelse. De bærende elementer for samarbejdet i hverdagen er åben- og imødekommenhed. Se mere her: https://sofiehuset-gbs.aula.dk/
Du kan forvente faglige og engagerede kollegaer, som fordyber sig i faglige temaer på fag- og planlægningsmøder samt temadage. Vi arbejder hele tiden på at styrke evalueringskulturen og udvikle vores praksis med afsæt i det pædagogiske grundlag.
Sofiehuset har flere stærke ressourcepersoner, der løfter opgaver, som sang, sprog, tidlig indsats og faglig udvikling. Vi har blandt andet uddannede faglige fyrtårne og sprogvejledere, som sammen med ledelsen er med til at sætte retning og holde fokus på det løbende udviklingsarbejde.
Vi lægger vægt på, at du vil indgå i et konstruktivt samarbejde med kollegaer og ledelse. At du er en aktiv medspiller, der bidrager til høj kvalitet i det pædagogiske arbejde for husets børn og familier. Samtidig er det vigtigt for os, at der er en fast daglig struktur, mens vi løfter et fælles ansvar.
Vi søger en kollega som:
- Er pædagoguddannet med en stærk passion og interesse for at arbejde med børn i alderen 0-6 år
- Er frisk på at være en del af et medarbejderteam
- Er omstillingsparat og flytbar mellem stuer og afdelinger alt efter børnetallet
- Er optaget af at forankre og udvikle mulighederne i den styrkede pædagogiske læreplan sammen med kollegaer og husets ressourcepersoner
- Har blik for børn i udsatte positioner
- Er en medspiller og samtidig kan vise vejen gennem sit daglige pædagogiske virke
- Kan kommunikere klart og positivt både på skrift og i tale
- Besidder gode IT-egenskaber
- Ved og har forståelse for, at tillid og anerkendelse er en del af et godt arbejdsmiljø
- Besidder mod og robusthed til at varetage forældresamarbejdet
- Evt. har gennemført bevægelsesmentoruddannelsen
Hvis du synes, at dette lyder som et spændende sted for dig, ser vi gerne, at du kommer på besøg og får en rundvisning. For besøg kontakt dagtilbudsleder Anja Pedersen på tlf. 25 18 07 02.
Ansættelsesvilkår: Stillingen er på fuld tid. Løn og vilkår efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL. Tiltrædelse den 1. april 2026, eller snarest herefter.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning senest onsdag den 4. februar 2026 ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning samt CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger. Alle uanset personlig baggrund opfordres til at søge. Der indhentes børne- og straffeattest ved ansættelsen.
Vi afholder 1. runde samtaler tirsdag den 10. februar 2026 og evt. 2. runde samtaler mandag den 16. februar 2026.
Mere om Guldborgsund Kommune: Guldborgsund Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk