Leder af Sygeplejen i Team Vest og Team Syd (genopslag)
Vil du stå i spidsen for at udvikle og drive fremtidens sygepleje for borgerne i Guldborgsund Kommune?
Vi søger en leder, der kan motivere og engagere, og hvor faglighed og strategisk tæft går hånd i hånd.
Om Sygeplejen i Guldborgsund Kommune
I Guldborgsund Kommune tilbyder vi sygepleje med det formål at forebygge sygdom, fremme sundhed samt yde sygepleje, behandling, rehabilitering og palliation til borgere med behov. Sygepleje ydes til borgere i alle aldre ved både akut og kronisk sygdom.
Sygeplejen er forankret i Center for Sundhed og Omsorg, som er et ambitiøst og visionært center med fokus på tværgående samarbejde og opgaveløsning. Centret arbejder målrettet med at skabe værdi for kommunens borgere og står foran implementeringen af en ny ældre- og strukturreform, der kræver et stærkt samarbejde på tvære af sektorer og nye løsninger.
Sygeplejen er opdelt i tre teams. Vi lægger stor vægt på tæt samarbejde på tværs af områderne. Som gruppeleder vil du, i samarbejde med ledelseskollegaer og medarbejderne, have ansvar for at lede og udvikle arbejdet, så vi styrker borgernes muligheder for at mestre deres egen tilværelse og deltage i relevante fællesskaber.
Om Team Vest og Syd
Team Vest og Team Syd består af ca. 33 sygeplejersker, alle med forskellig erfaring, kompetencer og alder. Grupperne er præget af høj faglighed, engagement og stærkt fællesskab, hvor ambitionerne for fremtiden er store. Sygeplejerskerne dækker dag-, aften- og nattevagter, og nattevagten dækker hele Guldborgsund Kommune. Team Vest er placeret i Sakskøbing og Team Syd i Nykøbing F.
Vi tilbyder:
En stilling med høj kompleksitet, hvor du får mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i tæt samarbejde med medarbejdere, borgere, pårørende, ledelseskollegaer og mange andre aktører. Du vil være en central figur i at oversætte politiske, strategiske og organisatoriske mål til konkrete handlinger.
Der er tale om et job, hvor kreativitet, meningsfuldhed og evnen til at skabe merværdi for borgerne gennem stærke partnerskaber, er vigtige pointer. Planlægning og prioritering inden for den budgetmæssige ramme vil være en del af din daglige drift, hvor der ofte opstår dilemmaer og behov for situationsbestemte beslutninger.
Stillingens nøgleopgaver er at sikre:
- Strategisk udvikling af fremtidens sygepleje.
- Høj sundhedsfaglig kvalitet og sikkerhed i kerneopgaven.
- Tæt dialog og samarbejde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
- At prioriteringer understøtter opfyldelsen af mål og strategier.
- Et godt og udviklende arbejdsmiljø med høj trivsel blandt medarbejderne.
- Relevant og systematisk kompetenceudvikling af medarbejderne.
- Overholdelse af budgetrammen og optimal ressource udnyttelse.
Du kan læse mere om stillings- og funktionsbeskrivelse for gruppeledere her
Vi søger en leder, der:
- Brænder for ledelse og har erfaring inden for området.
- Er dygtig til at motivere, sætte retning og koordinere.
- Bidrager til udviklingen af kerneopgaven for sygeplejen i Guldborgsund Kommune.
- Formår at skabe stærke samarbejdsrelationer på tværs af medarbejdere, ledelse og eksterne partnere.
- Arbejder systematisk med forbedringer, der understøtter kerneopgaven, herunder arbejdsgange og patientsikkerhed.
- Har kendskab til økonomi- og ressource styring.
- Kan anvende IT-systemer og styringsværktøjer.
- Har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.
Kvalifikationer:
- Autoriseret sygeplejerske.
- Relevant ledelseserfaring.
- Ledelsesuddannelse på diplom niveau eller villighed til efteruddannelse.
- Kørekort.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid og besættes efter gældende overenskomst snarest muligt. Der vil blive indhentet privat straffeattest ved ansættelse.
Yderligere information:
Kontakt Funktionsleder Marina Wichmand Nielsen tlf. 2518 1304 eller Gruppeleder Belinda Leadbeater Kiersmeyer tlf. 2518 1275.
Ansøgningsfrist:
9. dec. 2024.
Samtaler:
Afholdes 12. dec. 2024 i tidsrummet kl. 12.00-16.00
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansøgningsprocedurer:
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV.
Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk