Kollega til vores skilteteam i Guldborgsund Kommune
Har du styr på skilte, tavler og galger, kan du håndtere en gasbrænder og mod på at lave vejafmærkninger, samt har forståelse for vigtigheden af korrekt afspærringer ved vejarbejde, arrangementer mm. – så har vi brug for lige netop dig i vores Skilteteam i Guldborgsund Kommune.
Vi er 3 medarbejdere i teamet, der sørger for trafiksikkerheden i hele Guldborgsund Kommune.
Vores nærmeste samarbejdspartnere er vores kolleger i TM Myndighed, Politiet, skoler og eksterne aktører, særligt i forbindelse med større arrangementer.
Dine opgaver vil være:
- Udskiftning samt producering af skilte
- Etablering af vejbump og chikaner
- Opstregning af p-pladser
- Påbrænding af stoplinier m.m
- Løbende drift og vedligehold af skilte – herunder vask og eftersyn
Vi forventer, at du:
- mestre overblikket på en dag med mange opgaver
- Har relevant baggrund eller praktisk erfaring
- Sammen med kollegaer leverer effektivt – og de bedste resultater i rette tid
- At du går forrest med anerkendende kommunikation og altid medvirker til at skabe og vedligeholde et godt arbejdsmiljø
- Er et struktureret ordensmenneske og kan sikre prioritering ift. opgaver, systemer og deadlines
- Det er en fordel med ”vejen som arbejdsplads” og ”ADR 1.3”
Vi tilbyder en fuldtidsstilling med gode og attraktive arbejdsforhold i en udviklingsorienteret organisation med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi arbejder alle ud fra vores Guldborgsundske Mindset, hvorfor det er vigtigt, at du kan spejle dig i de samme værdier og tilgange.
Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med 3F.
Stillingen ønskes besat senest den 1. oktober 2025.
Mere information
Har du spørgsmål eller brug for at høre mere, er du velkommen til at kontakte:
Jan Jørgensen, jajo@guldborgsund.dk /25180818 – Fagkoordinator TM Drift
Jesper Nielsen, jeni@guldborgsund.dk /25180750 - Afdelingsleder TM Parkdrift
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den torsdag den 14. august 2025. Vi forventer, at afholde samtaler onsdag den 20. august 2025.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.