IT-Support elev
IT & Digitalisering søger en IT-Support elev.
Afdelingen består af 23 fuldtidsmedarbejdere samt 2 fleksjob- og deltidsansatte, fordelt på tre teams: IT-Support, Drift og Digitalisering. IT & Digitalisering er forankret under Center for Politik & Personale i Guldborgsund Kommune.
Organisationen er i løbende udvikling, og vi forventer, at vores medarbejdere er nysgerrige, omstillingsparate og følger med i nye løsninger, teknologier og arbejdsmetoder. Du vil blive en del af hverdagen og indgå i supportopgaverne sammen med vores øvrige konsulenter.
Jobbet
IT & Digitalisering har bl.a. ansvaret for den samlede IT-drift i hele Guldborgsund Kommune og understøtter alt fra fagsystemer og arbejdsstationer til telefoni, mobile enheder og indkøb af IT-udstyr.
Som IT-supportelev hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor du får mulighed for at udvikle dine IT-kompetencer i praksis. Du vil primært håndtere henvendelser via telefon, men arbejder også med fejlfinding, opsætning og løbende forbedringer af vores løsninger. Samtidig er du med til at få hverdagen til at fungere for dine kolleger og gør dermed en konkret forskel i organisationen.
Vi sikrer en god oplæring og forventer ikke, at du kan det hele fra start – men at du er nysgerrig og har lyst til at lære. Du bliver en del af et dynamisk team med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling.
I en hverdag med højt tempo og mange henvendelser værdsætter vi gode idéer og evnen til at tænke i løsninger inden for rammerne af en offentlig organisation.
Vi tilbyder en hverdag med:
- Telefonisk support af brugere suppleret med henvendelser via ITSM-system og personligt fremmøde
- Fejlsøgning og problemløsning på mobile enheder (Android og iOS)
- Fejlsøgning og problemløsning på Windows-enheder – både via fjernsupport og ved fysisk fremmøde
- Dokumentation og sagsbehandling i TOPdesk
- Hvor du får erfaring, som er direkte anvendelig i en fremtidig IT-karriere
Et arbejdsmiljø med:
- Engagerede og hjælpsomme kolleger samt en kultur præget af samarbejde og humor – også når der er travlt
- Mulighed for hjemmearbejde og flextid
- Frihed under ansvar
- Frugtordning, kaffeordning og kantine med stort udvalg
Vi forventer, at du har:
- Har en basisviden inden for IT og har lyst til at lære mere
- Er positiv, serviceminded, udadvendt, initiativrig og tålmodig
- Er i stand til at kommunikere og yde god support
- Har gennemført grundforløbet som IT-supporter, eller gennemfører det inden for kort tid
- Har mod på at udvikle dig og lærer noget nyt
- Kørekort kategori B
- Vi forventer ikke, at du kan det hele fra start – men du skal have lyst til at tage ansvar og lære.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer ugentligt med en forventet arbejdstid mellem kl. 08:00 og 17:30.
Løn efter gældende overenskomst med mulighed for flextid Guldborgsund Kommunes flextidsregulativ.
Der er mulighed for fleksibel arbejdsplads med hjemmearbejde.
Vi opfordrer alle, uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Mere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af IT & Digitalisering, Henning Torben Strøkjær på mobil 25 18 19 05 eller faglig koordinator i IT-Support, Mads Peter Nielsen på mobil 25 18 19 21.
Ansøgningsfrist:
Fredag 19. juni 2026 kl. 15:00.
Ansøgningsprocedure:
Interesserede kandidater bedes indsende deres ansøgning med CV og relevante bilag via vores ansøgningssystem senest fredag den 19. juni 2026 kl. 15.00.
Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Samtaler afholdes i uge 26 med forventet ansættelse pr. 1. august 2026.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.