Faglige og omsorgsfulde social- og sundhedshjælpere søges til Kildebo Plejehjem
Vil du være en del af et plejehjem, hvor fællesskab, arbejdsglæde og faglig udvikling går hånd i hånd?
På Kildebo Plejehjem søger vi engagerede, faglige og omsorgsfulde social- og sundhedshjælpere, der har lyst til at bidrage til et meningsfuldt hverdagsliv for vores beboere.
Om Kildebo Plejehjem
På Kildebo bor der 72 beboere fordelt på 4 afdelinger. Du vil blive tilknyttet en primærafdeling og skal tage del i at hjælpe i de andre afdelinger ved behov.
Kildebo er et plejehjem, hvor fællesskab, humor, arbejdsglæde og samarbejde er bærende værdier. Vores tilgang er anerkendende og tager udgangspunkt i forskellighed og mangfoldighed. Vi arbejder i et trygt læringsmiljø, hvor der er plads til at udvikle nye kompetencer, og hvor medarbejdere har indflydelse på eget arbejde inden for gældende rammer.
Hverdagen på Kildebo summer af liv, energi og aktiviteter. Det daglige liv bygger på gensidig respekt, trivsel og nærvær, og vi har fokus på at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær – altid med udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og interesser. Sammen med motiverede og engagerede kollegaer skaber vi tryghed og livsglæde og støtter den enkelte beboer i et selvstændigt hverdagsliv
Dine arbejdsopgaver
Som social- og sundhedshjælper på Kildebo vil dine nøgleopgaver blandt andet være at:
- Støtte den enkelte beboer i at leve et så selvstændigt liv som muligt med mest mulig livsglæde
- Yde personlig pleje og praktisk hjælp med udgangspunkt i beboerens funktionsniveau og rehabiliteringspotentiale
- Inddrage og motivere beboerne til deltagelse i daglige aktiviteter
- Medvirke til en rolig, tryg og struktureret hverdag for beboerne
- Indgå i et konstruktivt og respektfuldt samarbejde med pårørende
- Samarbejde tæt med kollegaer på tværs af faggrupper
Vi forventer, at du
- Er uddannet social- og sundhedshjælper
- Er engageret, ansvarlig og bidrager positivt til fællesskabet
- Arbejder ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang
- Har fokus på beboernes ressourcer, trivsel og livskvalitet
- Trives i et miljø med samarbejde, humor og faglig refleksion
- Har gode IT-færdigheder.
- Har gode kommunikative egenskaber.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med fokus på faglighed og arbejdsmiljø, herunder sunde pauser
- Et trygt læringsmiljø hvor du kan opnå nye kompetencer og hvor er der fokus på et godt introduktionsforløb.
- Indflydelse på eget arbejde inden for rammerne
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Motiverede og engagerede kollegaer.
- Sammenhold og humor.
- Arbejdsweekend hver anden weekend
Lyder det som noget for dig, glæder vi os til at høre fra dig og byde dig velkommen på Kildebo Plejehjem.
Løn og ansættelse
Du ansættes på 37 timer i blandede vagter.
Du lønindplaceres jvf. gældende overenskomst 73.01 ved FOA
Mere information: Har du spørgsmål til stillingen, timer, vagtlag m.m. så ring til Plejeboligleder Britt Maria Hansen, på tlf.: 25 18 12 02 eller Assisterende leder Annette Jensen tlf.: 25 18 10 95 eller Assisterende leder Regitze Kofoed Ljung Pedersen 25 18 11 37
Ansøgningsfrist: 17.02.2026
Samtaler: Forventes afholdt mandag d. 23.02.2026