Børnehuset Firkløveren søger 1 pædagogisk assistent/pædagog på 37 timer om ugen pr. 1. juni 2026
Børnehuset Firkløveren søger 1 pædagogisk assistent/pædagog på 37 timer om ugen pr. 1. juni 2026 til vuggestueafdeling for børn i alderen 0-2 år.
Firkløveren er et integreret dagtilbud for børn i alderen 0-6 år. Huset er opdelt i tre afdelinger, og derudover har vi en skovgruppe for de ældste børn i Bangsebroskoven. Vi er et DGI-certificeret dagtilbud, og udover bevægelse har vi fokus på science og udvikling af børnenes sproglige kompetencer.
Vi søger en pædagog til en af vores tre vuggestuegrupper i afdeling 1, hvor børnene er 0-2 år gamle.
Stillingernes nøgleopgaver
- Skabe positive relationer til stuens børn og forældre.
- Planlægge, udføre og evaluere det pædagogiske arbejde på stuen og i institutionen i overensstemmelse med Firkløverens læreplan.
- Have fokus på det enkelte barns udvikling bl.a. gennem vedvarende fælles opmærksomhed (barn/voksen), tæt forældresamarbejde samt løbende udvikling/tilpasning af læringsmiljøet.
- Sikre deltagelse og udvikling for alle børn med udgangspunkt i børnenes perspektiv.
- Arbejde tidligt forebyggende.
- Bidrage til personalegruppens faglige udvikling bl.a. gennem aktiv deltagelse på møder, i reflekterende teams samt sparring i hverdagen.
Vi tilbyder
Et stort børnehus i udvikling med fokus på læring gennem hele dagen og positionering i tæt samarbejde med vores faglige fyrtårne. Fastlagte stuemøder, afdelingsmøder og personalemøder med tid til evaluering og refleksion. En dynamisk arbejdsplads, hvor der er plads til alle, og den sociale kapital er høj. 25 imødekommende kollegaer med smil på læben og 120 dejlige børn i alderen 0-6 år.
Vi forventer
Du brænder for at skabe trivsels-, udviklings- og læringsmuligheder for alle børn i tæt samarbejde med deres forældre. Du er nærværende, arbejder i børnehøjde og er stærk til at skabe relationer. Du har lyst til at arbejde i et hus, hvor tempoet er højt, og hvor vi samarbejder på tværs og tager ansvar for hele huset. Du er fleksibel og har overblik. Du kan lide arbejdet både i børnehave og vuggestue, da vi anvender vores personaleressourcer fleksibelt. Du vil tage aktiv del i arbejdet med at implementere vores læreplan og bidrage til den faglige udvikling med udgangspunkt i barnets perspektiv.
Ansættelsesvilkår
Efter gld. overenskomst. Stillingen er på 37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse pr. 1. juni 2026.
Mere information
Kontakt leder Mette Leire Christensen på tlf.: 25 18 19 82 eller
Souschef Gitte Petersen på tlf.: 25 18 19 83
Ansøgningsfrist
Den 23. april 2026
Samtaler
Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. april 2026.
Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.