Barselsvikar til 0. klasse på Sophieskolen
Vi søger en barselsvikar til en af vores 0. klasser i perioden 1. august 2026 – 31. december 2026
Vi arbejder med udgangspunkt i mangfoldige børnefællesskaber og Guldborgsund Kommunes børne- og ungesyn ”Børn og unge gør altid det bedste de kan”.
Derfor søger vi en rolig, tydelig og samarbejdsorienteret børnehaveklasseleder, der vil være med til at skabe en tryg, struktureret og udviklende skolestart for børn med forskellige forudsætninger.
I indeværende skoleår har vi sat fokus på en mere praksisbaseret læring med fokus på praksisfaglighed og et ønske om at engagere eleverne. Du har lyst til at deltage i skolens udvikling, hvor vi udfordrer den ”traditionelle” måde at lave skole på bl.a. ved at have 2 ugentlige PBL-dage med udgangspunkt i en legende tilgang til praksisnære forløb, tværfaglighed og fordybelse i samspil med kompetenceområderne i børnehaveklassen. Du skal derfor have mod på at afprøve og øve dig på nye og anderledes tilgange og metoder, med det fælles mål at skabe en varieret og engagerende skoledag, som sikrer trivsel, læring og deltagelsesmuligheder for alle elever.
Vi tilbyder:
- En nytænkende arbejdsplads med høj grad af medindflydelse.
- Imødekommende og engagerede kolleger, som vægter trivsel og læring.
- Insisterende og nærværende ledelse, som er til rådighed for sparring.
- DGI-certificeret arbejdsplads med fokus på bevægelse i undervisningen.
- Kompetenceudvikling ift. praksisfaglighed og problembaseret læring.
Sophieskolen, der huser ca. 550 helt fantastiske elever og 80 lige så fantastiske medarbejdere, er fysisk placeret i Campus-området ved Merkurs Plads. Sophieskolen indeholder 2-3 spor fra 0. - 9. kl., en velbesøgt SFO og et specialundervisningstilbud for centralt visiterede elever.
Vi arbejder med ”De Gyldne Otte”, der afspejler skolens værdier:
”Alle stræber efter at blive en bedre udgave af sig selv og derved opnå så meget som muligt på egne og andres vegne – både fagligt og socialt.”
Skolen er præget af mangfoldighed og er en arbejdsplads med en rar og uformel tone, god trivsel og arbejdsdage, der aldrig ligner hinanden.
Vi forventer, at du som ansøger:
- Er pædagoguddannet eller bliver færdig til sommer.
- Er engageret, ansvarsbevidst, fagligt velfunderet og har lyst til at være en del af et stærkt fagligt fællesskab – særligt med vores anden børnehaveklasseleder.
- Er samarbejdsorienteret og en aktiv aktør i forpligtende teamsamarbejde.
- Er motiveret for at indgå i Co-teaching med kolleger og er reflekterende i forhold til egen og andres praksis.
- Er struktureret, tydelig og inspirerende i din undervisning og mestrer klasserumsledelse.
- Kan danne gode relationer i et trygt læringsmiljø.
- Er anerkendende og løsningsfokuseret i din kommunikation og tilgang til elever, forældre, kolleger samt øvrige samarbejdspartnere.
- Indgår i skole/hjemsamarbejdet med dedikation og seriøsitet.
- Kan prioritere og navigere i en travl hverdag med uforudsigelige og spændende udfordringer.
- Er åben for nye tiltag, innovativ og vil bidrage med ideer i den spændende forandringsrejse vi er startet på.
- Har glimt i øjet og humor.
Vil du vide mere...
...så er du velkommen til at kontakte skoleleder Bitten Maria Bendtsen på tlf. 25 18 23 10 eller viceskoleleder Hanne Pia Helsted på tlf. 25182312.
Ansøgningsproces:
Hvis du finder ovenstående interessant, så send os din ansøgning via nedenstående link senest fredag d. 26.06 2026 kl. 12.00. Samtaler afholdes d. 29.06 2026.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn efter gældende overenskomst. Stillingen er en midlertidig ansættelse på 37 timer med ansættelse d. 1. august 2026.
Vi gør opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest samt straffeattest på de personer, der tilbydes stillingerne.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning!