Arbejdsmarkedskonsulent til Arbejdsmarkedsservice
Vil du være med til at gøre en forskel for mennesker, der har brug for støtte til at komme tættere på arbejdsmarkedet? Og trives du i en hverdag, hvor ikke to dage er ens? Så er det måske dig, vi leder efter i Job & Udvikling, der er en del af Center for Arbejdsmarked i Guldborgsund Kommune.
Vi står lige nu overfor en meget spændende periode med en gennemgribende beskæftigelsesreform, der implementeres løbende fra nu og indtil 1. januar 2027. Du bliver derfor en del af en organisation i forandring, hvor vi arbejder med vores måde at møde borgerne på og vores tilgang til sagsbehandlingen. I forbindelse med vores implementering af reformen, inddrages vores medarbejdere, så ligeledes her får du mulighed for at byde ind med dine tanker og idéer.
Vi søger en arbejdsmarkedskonsulent, der brænder for at arbejde med aktivitetsparate borgere på kontanthjælp. Du vil blive en del af to spændende teams med meget forskellige opgaver – du vil have borgere, hvor du er den primære sagsbehandler og varetager individuelle forløb, og vil derudover skulle varetage vores sygetele-fon for tilbudsstederne sammen med to andre kollegaer.
Lyder det som noget for dig? Så læs endelig videre.
Om jobbet
Som arbejdsmarkedskonsulent hjælper du borgerne med at finde den hurtigste og mest realistiske vej til job eller delvis selvforsørgelse. Borgerne i vores målgruppe har andre udfordringer end ledighed – det kan være helbredsmæssige og/eller so-ciale barrierer – og du arbejder ud fra en tro på, at alle kan udvikle deres arbejdsev-ne med den rette støtte. Vores tilgang er ressourcefokuseret, og vi arbejder aktivt med at opnå lønnet timer til borgerne, da vi tror på, at alle kan bidrage til vores arbejdsmarked.
I dit arbejde med sygetelefonen er det væsentligste fokus at sikre, at borgerne opfylder deres forpligtelser i forhold til den gældende lovgivning. Du vil derfor kunne opleve, at du skal afvise borgere, der ønsker at sygemelde sig fra deres tilbud m.v. I samme forbindelse er der et tæt samarbejde med vores arbejdsmarkedskonsulen-ter og lægerne.
I Guldborgsund Kommune arbejder vi ud fra kerneopgaven:
Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre
egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre,
at alle kan indgå i relevante fællesskab
Derudover arbejder vi aktivt med at skabe en professionel og attraktiv arbejdsplads ud fra 7 fastlagte principper, som du vil blive præsenteret for ved en eventuel samtale.
Faglige kompetencer
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant erfaring.
- Har erfaring indenfor beskæftigelsesområdet eller har mod på at kaste dig ud i opgaven.
- Har en interesse i at arbejde med udsatte borgere og ser potentialet.
- Kommunikerer åbent og tydeligt – både mundtligt og skriftligt.
- Er vant til digital registrering og har gode IT-kompetencer.
Personlige kompetencer
Vi ser gerne, at du:
- Arbejder struktureret og kan prioritere dine opgaver.
- Bidrager positivt til samarbejdet og trivslen i afdelingen.
- Har det godt i en travl hverdag og trives i en politisk styret organisation un-der forandring.
- Møder borgerne åbent, nysgerrigt og motiverende.
- Kan arbejde selvstændigt – men også sætter pris på tværfagligt samarbej-de.
Vi tilbyder
- Et spændende og alsidigt job med indflydelse på egen hverdag.
- Et godt arbejdsmiljø og høj faglighed.
- Gode, hjælpsomme kolleger og en uformel omgangstone.
- Supervision og faglig sparring.
- Flekstid og mulighed for hjemmearbejde.
Vilkår
- Fastansættelse
- 37 timer om ugen
- Løn efter gældende overenskomst
Mere information
Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jonatan Clausen på telefon på 2518 2762 eller afdelingsleder Tina Nielsen på tlf. 2518 2112.
Ansøgningsfrist
22. februar 2026.
Afholdelse af samtaler
Samtaler forventes afholdt 25. februar 2026.
Ansættelse
Stillingen forventes besat 1. marts 2026 eller snarest derefter.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk