Vil du være med til at gøre en forskel? Så er det måske dig som SSA vi leder efter på Sømarken.

Vi søger en ny kollega, der – ligesom os – brænder for at skabe trygge, meningsfulde og hjertevarme rammer for vores beboere. Hos os er det ikke bare et arbejde – det er en hverdag fyldt med nærvær, smil og små øjeblikke, der betyder noget. 

Sømarken er et plejecenter beliggende centralt i Nykøbing F., med kapacitet til 50 beboere, herunder en skærmet afdeling med plads til 15 borgere, hvoraf de 2 er midlertidige døgnopholdspladser. 

Vi sætter en ære i at levere en høj faglighed krydret med nærvær og omsorg for borgerne.

Hvad kan du glæde dig til? 

En arbejdsplads med varme, humor og plads til forskellighed. 

Kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok. 

Tid til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt. 

Mulighed for at præge din egen hverdag og udvikle dine kompetencer. 

En ledelse, der lytter og bakker op.

Hvem er du? 

Du er uddannet social og sundhedsassistent.

Du møder mennesker med respekt, empati og et smil. 

Du trives i et miljø, hvor vi både griner og tager ansvar.

Du har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi passer på hinanden.

Du trives med at tage ansvar, og når du møder udfordringer, er du opsøgende og nysgerrig efter at finde løsninger – enten på egen hånd eller i samarbejde med kollegaer.

Vi tilbyder:

En god introduktion.

En god arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed.

Dygtige og hjælpsomme kollegaer.

Fokus på det gode arbejdsmiljø.

Vi holder tavlemøder og sætter fokus på komplekse arbejdsopgaver.

Stillingen er i blandede vagter med arbejde hver 2. weekend i ulige uger. Tiltrædelse pr. 1. september eller efter aftale. Ring og hør nærmere omkring dette, da meget kan gøres for at få det passet ind i DIN hverdag. 

Løn og ansættelse: 37 timer ugentlig efter gældende overenskomst.

Ønsker du flere oplysninger kan plejeboligleder Mette Damgaard kontaktes på 25 18 09 52 eller stedfortræder for plejeboligleder Tine Kjørvel-Rasmussen på 25 18 09 89.

Ansøgningsfrist: Fredag den 18. juli og samtaler onsdag den 23. juli 2025

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på “send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mette Damgaard Plejeboligleder
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599