Brænder du for at skabe en hverdag med forskellige meningsfulde aktiviteter, og drømmer du om at indgå i et team med et højt fagligt engagement og godt kollegaskab? Så har vi en ledig stilling som aktivitetsmedarbejder.
Sømarken er et plejecenter beliggende centralt i Nykøbing F, med kapacitet til 50 beboere, herunder en skærmet afdeling med plads til 15. Vi er stolte af at levere høj faglighed kombineret med nærvær og omsorg for vores beboere.
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- Sætte aktiviteter i gang i vores aktivitetscenter, med udgangspunkt i beboernes ønsker og ressourcer.
- Indgå i et tæt samarbejde med personalet.
- Støtte op om de forskellige aktiviteter og inddrage både borgere og personale.
- Koordinere og planlægge årstidens fester.
- Være synlig og tilgængelige for de frivillige.
Kvalifikationer:
- Gerne en sundhedsfaglig baggrund.
- Musikalsk så der kan spredes glæde ud i alle kroge.
- God til at koordinere, samt planlægge.
- Understøtte den enkelte beboers behov for meningsfyldte aktiviteter, cykelture, gåtur, bustur mm.
- Kan tilbyde aktiviteter mellem kl. 9 – 16 fra mandag til fredag.
Vi tilbyder:
- Stor selvstændighed inden for dit kompetenceområde.
- Stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse.
- Personlige og faglige udfordringer.
- Meget åbne, venlige og engagerede kolleger med højt humør.
- En arbejdsplads i udvikling og med fokus på trivsel og arbejdsglæde.
Løn og ansættelse: 37 timer ugentligt efter gældende overenskomst.
Ønsker du flere oplysninger kan plejeboligleder Mette Damgaard kontaktes på 25 18 09 52 eller stedfortræder for plejeboligleder Tine Kjørvel-Rasmussen 25 18 09 89.
Ansøgningsfrist: fredag d. 20. juni 2025.
Ansættelsessamtaler: onsdag d. 25. juni 2025
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.


Line og Tina
Dine måske kommende kollegaer
Du er også velkommen til at kigge forbi vores Facebook side og få et lille indblik i vores hverdag på Sømarken. https://www.facebook.com/profile.php?id=61552305633832&mibextid=wwXIfr