Pædagog til Fælles FIB (35-37 timer) – Fælles Om Behandling og Familie- & Ungekonsulentopgaver - To opgaver i én stilling

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn med komplekse behov? 

Fælles Om Behandling (FOB) søger en engageret pædagog, socialpædagog, der med afsæt i miljøterapi og en psykodynamisk grundforståelse kan understøtte børns trivsel og udvikling i vores fritidsbehandlingsindsats.

LIDT OM FÆLLES OM BEHANDLING
Fælles Om Behandling (FOB) er en relativ ny specialiseret behandlingsindsats for børn, med afsæt i en miljøterapeutisk ramme der bygger på et psykodynamisk fundament. 

Tilbuddet henvender sig til børn og unge i alderen 6-12 år med tilknytningsforstyrrelser, store følelsesmæssige vanskeligheder eller tidlige skader grundet omsorgssvigt mv., der har behov for ekstra støtte i en udvidet ramme efter skoletid. Formålet med en koordineret fritidsbehandling er at skabe en hverdag for børnene, der på samme tid både er struktureret og fleksibel, og dermed i videst muligt omfang tilpasset det enkelte barns behov. Indsatsen er tæt forbundet med børnenes skolegang og familieliv og inkluderer en målrettet indsats både for barnet og dets forældre. 

Tilbuddet er fysisk placeret på egen matrikel på Eskilstrup Skole. 

DIN ROLLE SOM PÆDAGOG I FOB
Som pædagog vil du:

  • være en del af et team, der skaber trygge og udviklende rammer for børnene
  • arbejde miljøterapeutisk med børnene og understøtte deres sociale og emotionelle udvikling
  • indgå i en tæt samarbejdsrelation med børnenes forældre for at styrke familiedynamikken
  • skabe meningsfulde og forudsigelige hverdagsstrukturer samt faciliterer strukturerede lege og aktiviteter der understøtter børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling 
  • bidrage til udviklingen af indsatsen i tæt samarbejde med nærmeste leder, skolens behandlingsmiljø, samt behandlingspsykolog

DIN ROLLE SOM FAMILIE- & UNGEKONSULENT
Som Familie- & Ungekonsulent i Fælles FIB vil du skulle løse opgaver der spænder vidt, men er i udgangspunktet forankret i Barnets Lov. Målet er at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og sammen med borgeren arbejde mod at alle får muligheden til at indgå i relevante fællesskaber.

Det gør Familie- & Ungekonsulenter ved at yde fx familierådgivning, støttende samtaler, børne- og ungesamtaler i et tæt samarbejde med socialrådgivere og andre fagpersoner omkring familierne.

Fælles FIB tilbyder desuden gruppetilbud med børn, unge og familier, samt støttet/overvåget samvær. Vores kerneydelser omfatter også tidlig forebyggende indsats. Eks. Åben anonym rådgivning forskellige gruppetilbud. 
I Fælles FIB lægger vi vægt på stærk relationskompetence, modet og lysten til kontinuerlig faglig udvikling. Vi arbejder så vidt muligt helhedsorienteret og forebyggende. 

VI SØGER EN PÆDAGOG, DER:

  • evner at regulere egne følelser; også i pressede situationer 
  • kan arbejde struktureret og fleksibelt i en behandlingskontekst
  • har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer
  • har erfaring med eller interesse for miljøterapi og psykodynamisk pædagogik. Du er uddannet inden for området, eks. socialpædagog
  • du kan bruge dine kolleger som sparringspartnere og kan tåle at modtage konstruktiv kritik
  • du kan indgå i supervisionsforløb og vil gerne udvikle dig fagligt derigennem
  • du har erfaring med at arbejde med familie/børn/unge i komplekse livsvilkår og ved at relationen er altafgørende for at lykkedes med opgaven
  • du har evt. efteruddannelse med relevans ift. opgaverne og har en særligt god forståelse for børn med følelsesmæssige vanskeligheder
  • du er god til at formulere dig i tale og på skrift – så din stærke faglighed kommer tydeligt frem
  • du kan indgå i tæt samarbejde med andre af kommunens aktører, fx institution, skole og myndighed

VI FORVENTER, AT:

  • du kan håndtere egen arbejdstidsplanlægning alt efter opgavernes indhold og omfang
  • du kan arbejde selvstændigt og i teams og er vant til at tage selvstændige beslutninger, men altid under hensyn til samarbejdspartnere og det tværfaglige samarbejde
  • du er glad for alsidigheden i de mangfoldige opgaver og kan være med til at generere og facilitere nye tilbud og idéer der kan imødekomme borgerens behov
  • du har mulighed for at arbejde på skæve tidspunkter undertiden weekend, med udgangspunkt i to dage om ugen til kl. 19.00
  • du har gode grundlæggende IT- kompetencer
  • du har et gyldigt kørekort, og kan stille bil til rådighed, hvis behov
  • du orienterer løbende daglig leder og myndighedsrådgiver om udviklingen i opgaven

VI TILBYDER

  • en spændende stilling i et nyt og udviklende behandlingsmiljø
  • deltagelse i den kommunale miljøterapeutiske uddannelse
  • et godt job i et stærkt arbejdsmiljø med ca. 85 monofaglige gode kolleger. Derudover ca. 155 kollegaer i Fælles FIB
  • høj fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet
  • mulighed for faglig udvikling gennem supervision og kurser
  • et engageret team, der samarbejder tæt om at skabe de bedste rammer for børnene
  • en meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel
  • mulighed for at præge udviklingen af tilbuddet 
  • en organisation som er i konstant udvikling og samspil med myndigheden og vores øvrige samarbejdspartner om at imødekomme borgerens behov bedst muligt. 

Fælles FIB arbejder ud fra et familiesyn, hvor udgangspunktet er at den største ressource er barnets forældre/familie og barnet selv og understøtter det kommunale børnesyn. 

Fælles FIB arbejder tværfagligt og systemisk, samt forsøger at tilpasse os de foranderlige behov, der altid vil være inden for området.

Åbningstid for FOB er kl. 13-19 på hverdage og kl. 8-16 i skoleferier – dine arbejdstider bliver tilpasset dine ansættelsesvilkår. 

Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, der styrker børns mulighed for at mestre egen tilværelse. 

ANSÆTTELSESVILKÅR
Efter gældende overenskomst med SL. 
Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2026 – eller før om muligt.

MERE INFORMATION
Afdelingsleder Sarah Lysholt Reckendorff, telefon 25 18 01 81, Lene Kronow leder af Fælles Forebyggende Indsats & Behandling, telefon 25 18 01 60 eller TR Sofie Bylov tlf. 2518 0108

ANSØGNINGSFRIST
Onsdag den 19. november 2025

SAMTALER
Samtaler afholdes den 25. og 26. november 2025.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lene Kronow Leder 25 18 01 60
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599