Nørre Vedby Skole og Børnehus søger en engageret medhjælper til Børnehuset Ønskeøen

Vi søger hurtigst muligt en medhjælper til Børnehuset

Møder du det enkelte barn med tillid, anerkendelse og respekt – så kan du være den nye kollega, vi søger. 

Vi søger:  

Vi søger en medhjælper der kan

  • Være med til at udvikle vores lille dagtilbud.
  • Har viden og erfaring med at arbejde i dagtilbud
  • Har pædagogiske redskaber så du kan møde børnene professionelt
  • Du skal kunne bruge dig selv og dine evner i et legende fællesskab, hvor du kan være i legen sammen med børnene og på kanten af legen og understøtte børnenes leg.
  • Du skal have kreative evner bla. er vores børn vilde med ansigtsmaling.
  • Du skal være rolig og tryghedsskabende.
  • Være samarbejdende med pædagogerne, særligt for de børn som er i udsatte positioner.
  • Være i dialog med ledelse og kollegaer i et trygt miljø men også være modig og have holdninger som du tør dele med din leder og kollegaer

 Vi lægger vægt på:

  • At du viser engagement, og kan skabe en tryg og indholdsrig hverdag for børnene. Struktur, forudsigelighed og genkendelighed er nøglebegreber. 
  • At du er en tydelig voksen, der kan skabe positive relationer til både børn, forældre og kollegaer.
  • At du tager udgangspunkt i at møde børnene - der hvor de er. 
  • At du er visionær – men også har begge ben på jorden.
  • At du er fleksibel og en god samarbejdspartner. 
  • At du vil lægge energi i at Nørre Vedby Skole & Børnehus’ værdier – Udvikling, Fællesskab, Glæde og Mangfoldighed - er mere end blot ”ord på papir”.

Vi tilbyder: 

  • En fuldtidsstilling hurtigst muligt 2025
  • Et spændende og udfordrende læringsmiljø med udviklingsmuligheder. 
  • Læringsmiljøer hvor pædagogisk og faglig udvikling prioriteres.
  • Engagerede kollegaer.
  • En skole og dagtilbud der vægter det kollegiale samvær.

Skolen: 

Nr. Vedby Skole & Børnehus rummer ca. 55 medarbejdere og 175 glade børn fra dagtilbud til 9. kl. - heraf går 65 børn i autismeklasserækken. I skolens almen del er flere af klasserne aldersintegrerede, hvor to årgange er sammenlagt. I afdelingen for elever med autisme, er næsten alle elever diagnosticeret med en autismespektrum-forstyrrelse eller lign. Institutionen omfatter også en skolefritidsordning som bruges af ca. 50 børn, og en børnehave/vuggestue som samlet rummer ca. 30 børn. Desuden skal det fremhæves, at vi har en meget engageret forældrekreds og bestyrelse, som bakker meget aktivt og positivt op om skolen og udviklingen i lokalområdet generelt.

Nr. Vedby Skole & Børnehus ligger i et naturskønt område på Nordvestfalster, tæt på Storstrømsbroen – både den nye og den gamle. 

Hvis ovennævnte har fanget din interesse - glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ønsker du yderligere oplysninger om skolen og stillingen - så se evt. nærmere på vores hjemmeside www.norrevedby-skole.aula.dk, eller kontakt pædagogisk leder Susan Rasmussen på tlf. 25180903.

 

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: d. 20.05.25 (kl. 12.00)

Vi forventer at afholde løbende ansættelsessamtaler.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Send ansøgning” og vedhæft ansøgning og CV. 

 

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Susan Rasmussen Daglig leder
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599