Møllebakkeskolen søger ny faglig leder af vores dagbehandlingstilbud Møllehuset

Møllebakkeskolen er en mindre folkeskole i Guldborgsund Kommune, som historisk set er en gammel centralskole - oprindeligt en landskole for det opland, der i dag udgør Falsters Hjerte. Vi er placeret i Horreby, ca. 10 km fra Nykøbing, med god tilgængelighed. Vi huser i hverdagen 205 elever fordelt på 0.-9. klassetrin i almen, hvoraf ca. 90 er tilknyttet skolens SFO. Derudover består vi af Møllehuset, som er et af 2 kommunale behandlingstilbud, for elever i 0.-9. klasse, som er tilknyttet en almen skole. Vi er til dagligt 40 medarbejdere og ledere, som sikrer den bedst mulige opgaveløsning af vores fælles kerneopgave. 

På Møllebakkeskolen er der fokus på fællesskab, styrke og nysgerrighed, som danner grundlag for måden vi er sammen på – både i mødet med vores elever og forældre. Rundt om skolen er en alsidig natur, som understøtter skolen profil som certificeret DGI udeskole. Der er dagligt læsebånd og masser af andre aktivitetsrettede processer som har afsæt i alsidig læring. Vi samarbejder med andre skoler kommunalt, særligt de skoler som også rummer et behandlingstilbud. 

Din opgave som leder af Møllehuset, vil bestå af personaleledelse af alle vores dygtige og kompetente medarbejdere, samt have den daglige pædagogiske og faglige ledelse af tilbuddet, så vi fortsat sikrer de bedst mulige betingelser for elevernes faglige, personlige og sociale udvikling i Møllehuset. 

Du skal have kendskab til, eller allerhelst være miljøterapeutisk uddannet, da vores behandlingsdel hviler på den psykodynamiske miljøterapeutiske tilgang til vores elever, hvor vi hele tiden arbejder med barnets nærmeste udviklingszone.

Vi tilbyder
Du får som leder rig mulighed for at være med til at sætte aftryk på vores hverdag i Møllehuset, med respekt for det eksisterende, i et nyt etableret ledelsesteam. Ledelsen er sammensat af en skoleleder, en mellemleder, og så dig som daglig leder. Vi søger et menneske, som har stærke personlige og faglige kompetencer. Du skal evne at samarbejde med flere fagligheder som fx sagsbehandlere og PPR-psykologer

Du skal være visionær i arbejdet med at skabe et behandlingstilbud med de bedst tænkelige rammer for læring, både fagligt socialt og personligt. Det betyder, at du skal have viden om arbejdet med læring og udsatte børns behov, samt kunne være undersøgende, nysgerrig og deltage i arbejdet med at udvikle vores forskellige læringsfællesskaber. 

I dit arbejde vil du ofte møde elever som forældre, og du skal i dit møde med andre kunne agere professionelt, tydeligt og omsorgsfuldt, så vi kan fortsætte det gode samarbejde både internt og eksternt i huset.
 
Som leder af Møllehuset vil opgaverne primært koncentrere sig om:

  • Den daglige ledelse af skolens dagbehandlingstilbud, herunder forældrekontakt
  • Den daglige ledelse af personalet i Møllehuset
  • Kontakten til PLC
  • Afholdelse og deltagelse i behandlingskonferencer 
  • Kontakten til skolens øvrige brugere
  • Administrative ledelsesopgaver

Som ledelse og arbejdsplads ønsker vi at arbejde med anerkendende ledelsestilgang – en grundlæggende tiltro til skolens medarbejdere og øvrige interessenter, samt skabe tydelige rammer, som danner grundlag for en stærk skole.

Vi vægter loyalitet, gennemsigtighed, nærvær og kommunikative stærke evner højt i huset.  

Som leder i Guldborgsund Kommune har vi et fælles ansvar for forankring af en læringskultur, hvor feedback, praksisvejledning, teamsamarbejde og sparring er grundelementerne.

Vi tilbyder derfor:

  • Et varierende og spændende arbejdsliv
  • En aktiv og positiv skolebestyrelse
  • En dynamisk og engageret medarbejdergruppe
  • Et stærkt og engageret lokalmiljø
  • Et åbent og samarbejdende ledelsesteam

Vi søger en ny leder og kollega som:

  • Har lyst til at være medspiller i en dynamisk organisation
  • Er relationsstærk og anerkendende i sin tilgang til mennesker
  • Har erfaring, lyst, mod og vilje til at løse relevante administrative opgaver
  • Har mod på at uddanne sig indenfor den miljøterapeutiske behandlingstilgang
  • Kan agere og kommunikere anerkendende med alle skolens aktører
  • Har mod på at indgå i samarbejde med alle aktører i og omkring Møllehuset og Møllebakkeskolen
  • Har lyst til at deltage i pædagogisk sparring og evaluering
  • Har lyst til at tage en diplomuddannelse i ledelse inden for overskuelig fremtid.

Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst med rette forhandlingsberettiget organisation som mellemleder. Stillingen er pt. ubesat og ønskes til besættelse pr. 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter. 
 

Mere informationhttps://moellebakkeskolen.aula.dk/ 

De kan få mere information om stillingen hos skoleleder Jacob Svava Mortensen på tlf. nr. 25 18 18 68.  Vi opfordrer til at man besøger os i forbindelse med ansøgningen.  

Ansøgningsfrist: Sidste ansøgningsfrist er d. 27. maj 2025.

Samtaler: Der afholdes samtaler mandag d. 2. juni 2025 i tidsrummet 14.00 – 16.00

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune: 
Guldborgsund Kommune har indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jacob Svava Mortensen Skoleleder 54733430
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599