Direktør

Motiveres du som topleder af at være med til at skabe de bedste rammer for det gode børneliv? Vil du gerne være direktør i en af Region Sjællands store kommuner, som investerer massivt i den tidlige indsats, dagtilbud og skoleområdet? Motiveres du af at være direktionsmedlem i en kommune, der er kendetegnet ved et godt og respektfuldt samarbejde mellem byrådet og den administrative ledelse, og hvor organisationen derfor kan fokusere på at løse den fælles kerneopgave? Og vil du gerne hjælpe et nyt byråd med at udvikle en ny planstrategi, der kan sætte retning for den kommende byrådsperiode? Så bør du søge den ledige direktørstilling i Guldborgsund Kommune.

Som ny direktør bliver du medlem af kommunens enhedsdirektion, der består af kommunaldirektøren og tre direktørkolleger. Du får det overordnede direktøransvar for to centre: Børn & Læring, der bl.a. favner dagtilbud og skoleområdet og Trivsel & Social Indsats, der favner børnesocialområdet og familie- og voksensocialområdet med myndighed og tilbud. Du bliver tæt rådgiver og sparringspartner for byrådet med ansvar for at betjene Børn og Skoleudvalg og Socialudvalg.

Vi forventer, at du som ny direktør har en relevant uddannelses- og erfaringsbaggrund i forhold til de brede velfærdsområder, du får ansvar for. Vi forventer, at du har erfaring med at lede et stort driftsområde og med ledelse på et strategisk niveau som direktør eller centerchef. Du har erfaring fra en politisk ledet organisation og kan det administrative håndværk. Vi lægger vægt på, at du har modet og nysgerrigheden til at udfordre dine omgivelser og til at gå nye veje. Du kan se yderligere krav og forventninger i en uddybende job- og personprofil her: job- og personprofil (pdf).

Du kan se information om Guldborgsund Kommune på hjemmesiden: www.guldborgsund.dk. Hvis du har spørgsmål om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte partner i Genitor Henning Meldgaard på tlf. 3141 0563 eller hm@genitor.dk. Du er også velkommen til at kontakte Guldborgsunds kommunaldirektør Søren Bonde på tlf. 2518 1818.

Du kan søge stillingen via dette link. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Søren Bonde 25181818
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599