Vi er et botilbud med 24 pladser på handicapområdet for voksne med fysisk og psykiske funktionsnedsættelser. Vores tilgang er helhedsorienteret og bygger på tillid, faglighed og respekt. Vi arbejder målrettet med at skabe trygge og udviklende rammer for både beboere og medarbejdere – og vi tror på, at stærke faglige fællesskaber og nysgerrige dialoger er vejen frem.
Du bliver en del af en organisation i bevægelse, hvor vi arbejder med fælles strategier og metoder – og hvor ledelse er en kulturbærende funktion, der omsætter værdier til praksis.
Botilbuddet er en del af Bo & Aktivitetstilbud Guldborgsund (BOA) under Center for Trivsel & Social Indsats (CTSI), hvor vi arbejder strategisk med fællesskab, kvalitet og udvikling – med afsæt i strategien #ViErFælles, Det Guldborgsundske Mindset og Guldborgsund kommunes Kerneopgave:
”Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.”
Som afdelingsleder bliver du en vigtig del af at sørge for, at der er god styring på den daglige drift, personaleledelse og den faglige udvikling.
Du bliver en central aktør i at sikre, at kerneopgaven – at skabe livskvalitet for beboerne – er tydelig i alle aspekter af organisationen.
Du leder to teams på i alt 36 medarbejdere med forskellige fagligheder og bidrager til at skabe en fælles kultur, hvor et professionelt arbejdsfællesskab præget af faglighed, struktur og trivsel går hånd i hånd.
Du indgår i et ledelsesteam på 6 med god sparring og fælles ansvar – og du får mulighed for at præge både praksis og kultur med ledelse som en vigtig fællesnævner.
Center for Trivsel & Social Indsats består af ca. 1.200 medarbejdere og favner bredt – fra myndighedsopgaver, sundhedspleje og psykologhjælp til indsatser for medborgere med handicap, psykisk sygdom, misbrug og udsathed.
Vi arbejder på tværs af fagligheder og lovgivning og har en fælles ambition om at skabe sammenhæng og kvalitet i indsatserne for børn, familier og voksne.
Vi står midt i en bevægelse, hvor vi arbejder strategisk med at styrke fællesskabet – både internt og i mødet med borgerne. Vores strategi #ViErFælles er ikke bare ord – den er en praksis, vi bygger sammen. Vi tror på, at det er opgaven, der definerer holdet, og at vi lykkes bedst, når vi gør det i fællesskab.
Har du lyst til at høre mere – eller måske kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning – så er du meget velkommen til at kontakte: Morten Dall, leder af BOA, telefon: 2518 0255, e-mail: moda@guldborgsund.dk
Ansøgningsfrist: Den 19. november 2025, kl. 12:00.
Første samtale forventes afholdt den 24. november, og anden samtale forventes afholdt den 27. november 20255. Hvis du går videre til samtale to, skal du forvente at løse en case samt gennemføre en personlighedstest mellem de to samtaler.
Arbejdssted: Botilbud Parkvej 35, 4800 Nykøbing Falster
Send din ansøgning og CV bilagt relevant dokumentation på linket. Vi modtager ikke ansøgninger på mail.