Vi opnormerer og søger derfor en ungerådgiver til myndighedssagsbehandlingen til indsatsen for de 15 – 17-årige og ungestøtte.
”Vi skal styrke borgerens mulighed for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgeren sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber” sådan formuleres kerneopgaven i Guldborgsund Kommune.
Har du lyst til at arbejde ind i kerneopgaven, og har du samtidig lyst til at udvikle dig i en travl og spændende stilling i en afdeling med en uformel tone, en høj faglighed og ansvarlighed i tilgangen til opgaveløsning – så er det dig vi søger.
Indsatsen for unge mellem 15–29 år er samlet i afdelingen Unge & Uddannelse under Center for Arbejdsmarked og er placeret uden for rådhuset i egne lokaler.
En del af afdelingen varetager opgaven for de 18–29 årige, der modtager midlertidig forsørgelse og/eller støtte i henhold til Serviceloven. Den anden del af afdelingen varetager indsatsen for de unge i aldersgruppen 15-17 år og ungestøtte i henhold til Barnets Lov.
Den ledige stilling er som ungerådgiver i det team, der varetager myndighedsarbejdet for aldersgruppen 15-17 år.
Du vil indgå i et team med 16 ungerådgivere, heraf 3 ungerådgiver der varetager indsatsen for de 18 – 22 årige (ungestøtte) og 1 ungerådgiver der varetager sagsbehandlingen vedrørende de handicapkompencerende ydelser. Herudover består teamet af 2 familiepleje- og anbringelseskonsulenter. Du vil ligeledes have tæt samarbejde med SSP/SSP+, administrative medarbejdere, ungekonsulenter, visitatorer og uu-vejledere.
Vi arbejder ud fra Guldborgsund Kommunes definerede kerneopgave, med den unge i centrum, og med et empowerment mindset, hvor den unges trivsel, uddannelse og selvstændiggørelse er vores fokus.
Der er en høj grad af ansvarlighed for målgruppen, hvor faglighed og økonomisk bevidsthed går hånd i hånd. Vi arbejder målrettet med tæt opfølgning til at følge indsatserne.
Du skal trives med at arbejde på tværs af mange faggrupper både internt og eksternt. Du skal kunne trives med fælleskontor. Derudover forventes det, at du vil kunne indgå i opgaveløsningen på tværs af fagområder ud fra en behovsbestemt betragtning.
Det er en forudsætning, at du har lyst til personlig kontakt med mange mennesker og er i stand til at ”oversætte” lovgivningen til de unge, forældre og de samarbejdspartnere vi har med at gøre.
Du skal varetage følgende opgaver:
Vi forventer:
Vi kan tilbyde:
Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger er du velkommen til at kontakte gruppeleder Jesper Edvardsen 2518 0848.
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst.
Fastansættelse 37 timer ugentligt.
Ansøgningsfrist: 21. april 2025.
Samtaler forventes afholdt torsdag den 24. april 2025.
Tiltrædelse den 1. juni 2025.
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk