Udviklingskonsulent med sygeplejefaglig baggrund til udviklingen af fremtidens kommunale sygepleje

- som får viden til at vokse         

Center for Sundhed & Omsorg søger en udviklingskonsulent med sygeplejefaglig baggrund, som har høj faglighed, bred erfaring og kan sikre fremdrift i vores kvalitets- og udviklingsarbejde samt bidrage til udviklingen af fremtidens kommunale og borgernære sygepleje på tværs af centret.

Center for Sundhed & Omsorg er et ambitiøst og visionært center med et stærkt fokus på tværgående samarbejde og opgaveløsning, som målrettet arbejder med at skabe værdi for kommunens borgere.

Centret står overfor at skulle implementere Sundhedsreformen, hvor samarbejdet på tværs af sektorer udvikler sig markant. Samtidig skal vi forme fremtidens kommunale sygepleje og udvikle den borgernære sygepleje, som bliver en stadig vigtigere del af det nære sundhedsvæsen. Dette kalder på nye løsninger, analytisk skarphed og stærke sundhedsfaglige perspektiver. Centret arbejder derudover fortsat videre med Ældrereformen, hvor de kommunale sygeplejefaglige indsatser forventes at skulle inkluderes i løbet af 2027.

Stillingen er organiseret i Team Udvikling med reference til lederen af Myndighed, Hjælpemiddeldepot, Udvikling & Uddannelse. Du vil som konsulent blive en del af en medarbejdergruppe som, sammen med det øvrige center, arbejder på tværs for at lykkes med kerneopgaven:

at styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgeren, sikre at alle kan indgå i relevante fællesskaber.

 

VI TILBYDER

Vi tilbyder en stilling med høj kompleksitet, hvor dine erfaringer og kompetencer vil være efterspurgt og hvor dit faglige aftryk vil være tydeligt. Du indgår i et tværfagligt team med 16 kollegaer, hvor der er højt til loftet og værdifuld kollegial sparring.

Du får en central rolle i udviklingen af fremtidens kommunale sygepleje og i arbejdet med at omsætte Sundhedsreformens ambitioner til konkrete løsninger tæt på borgerne.

Der er tale om et job, hvor innovation, mening og partnerskaber er vigtige for at skabe de rette betingelser for udviklingen af fremtidens sundhedstilbud. Det er samtidig en stilling, hvor du bidrager til at understøtte de politiske, strategiske og organisatoriske mål og beslutninger.

Du er en del af en helhed, hvor samarbejde, dialog og inddragelse er nøglebegreber i at få organisationen til at fungere.

 

HOVEDOPGAVER

  • Understøtte centrets strategiske arbejde samt være tovholder/projektleder på udrulning og implementering af kommunens demensstrategi. 
  • Bidrage til udviklingen af fremtidens kommunale og borgernære sygepleje, herunder bidrage til kompetenceudvikling.
  • Være uddannelsesansvarlig for sygeplejerskeuddannelsen i kommunalregi samt specialuddannelsen i borgernær sygepleje.
  • Udvikle og sikre fremdrift i at forbedre patientsikkerheden samt kvalitets- og forbedringsarbejde med fokus på sammenhængende borgerforløb.
  • Understøtte implementeringen af Sundhedsreformen og nye sundhedsfaglige indsatser.
  • Sikre at centret kan levere klinisk undervisning på professionsbachelorniveau til vores sygeplejestuderende.

 

OM DIG

  • Du brænder for at udvikle, med øje for kerneopgaven.
  • Du interesserer dig for udviklingen af fremtidens sygepleje og motiveres af at omsætte nationale reformer til lokal praksis.
  • Du evner at motivere og koordinere samt sætte mål og retning.
  • Du har viden og erfaring med at være ansat i en politisk styret organisation.
  • Du evner dialogen og at skabe gode samarbejdsrelationer.
  • Du kan arbejde systematisk med kvalitetsudvikling, forbedringer og udvikling af nye sundhedsfaglige løsninger.
  • Du kan anvende IT-systemer og styringsredskaber.

 

KVALIFIKATIONER

  • Du er uddannet sygeplejerske og har en relevant master- eller kandidatuddannelse.
  • Du har erfaring med, eller interesse for, udvikling af kommunal sygepleje samt kvalitetsudvikling og implementering af nye sundhedsfaglige indsatser.
  • Du har indsigt i sygeplejefaglig praksis og erfaring med kvalitets-, udviklings- eller forbedringsarbejde.
  • Du er en god sparringspartner.
  • Du har kørekort.

Kan du se dig selv som en nøglespiller i udviklingen af fremtidens kommunale og borgernære sygepleje, er du i stand til at se helheder, navigere i komplekse opgaver og omsætte strategiske ambitioner til praksis, så vil vi meget gerne høre fra dig.

 

ANSÆTTELSESPROCES

Ansættelsesudvalget består af funktionslederen af Myndighed, Hjælpemiddeldepot, Udvikling & Uddannelse, funktionslederen af Hjemme- & Sygeplejen samt ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Yderligere oplysninger om ansættelsesudvalgets medlemmer vil fremgå af indkaldelsen til samtale.

 

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er torsdag den 17. september 2026 kl. 23.59.

 

Samtaler

Samtaler afholdes tirsdag den 22. september 2026.

Der vil indgå en case til samtalen.

Der indhentes referencer efter aftale.

 

Løn og ansættelse

Efter gældende overenskomst. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Det er en fast stilling på 37 timer ugentligt. 

I forbindelse med en eventuel ansættelse vil der blive indhentet straffeattest.

 

Ansættelsessted

Rådhuset, Parkvej 37, 4800 Nykøbing F.

 

Yderligere information

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Funktionsleder af Myndighed, Hjælpemiddeldepot, Udvikling & Uddannelse Steffen Holtze på telefon 25180330 eller shol@guldborgsund.dk

Eller

Funktionsleder af Hjemme- & Sygeplejen Marina Wichmand Nielsen på telefon 25181304 eller mwn@guldborgsund.dk.

 

Du kan også læse mere på Guldborgsund Kommunes hjemmeside: www.guldborgsund.dk. Her kan du blandt andet se information om kommunen og dens politiske og administrative organisering samt politikker med mere. 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Steffen Holtze Funktionsleder
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599