Som udekørende sygeplejerske i Team Syd bliver du en vigtig brik i vores tværfaglige indsats for at skabe tryghed og kvalitet i borgernes eget hjem. Du arbejder selvstændigt, men aldrig alene – du bliver en del af et velfungerende og kollegialt sygeplejeteam, hvor faglig sparring og etik er en naturlig del af hverdagen.
Stillingen som sygeplejerske er ledig fra den 1. november 2025 eller snarest derefter, er på 37 timer primært i dagvagt og 2-3 aftenvagter om måneden. Weekendvagt er hver 4. uge.
Sygeplejen står overfor en spændende periode, med nye Sundhedsreform og Ældrelov der skal implementeres.
Som en del af Sygeplejen Team Syd får du:
- Stort fagligt ansvar: Du vil arbejde med alt fra komplicerede sårbehandlinger til akutte vurderinger og palliative forløb, hvor du både har det overordnede ansvar og fungerer som tovholder i borgerforløb.
- Kerneopgaven i fokus: Vi arbejder med afsæt i Guldborgsund Kommunes kerneopgave som lyder:
Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber.
- Grundig introduktion og faglig sparring: Vi prioriterer kvalitet og udvikling – derfor får du en tryg opstart, tæt samarbejde med erfarne kolleger og gode muligheder for at udvikle dine kompetencer.
- Et stærkt og inkluderende team: Hos Team Syd arbejder både yngre og mere erfarne sygeplejersker side om side, og vi har alle forskellige erfaringer, viden og kompetencer. Her er der plads til alle, og ingen spørgsmål er for små eller dumme. Vi lægger vægt på, at alle kan bidrage til at skabe den bedst mulige sygepleje i den enkelte situation. Vores team fungerer godt på tværs af alder og erfaring, og vi har et arbejdsmiljø, hvor samarbejde, respekt og fællesskab er i fokus.
- Tæt samarbejde med Sosu gruppen, praktiserede læger, sygehus, ambulatorier, E-hospital og andre relevante aktører. Her bliver du nøgleperson i koordineringen af borgerens sygepleje og behandling.
- Mulighed for videreuddannelse: Vi har forskellige specialområder inden for borgernær sygepleje, sårbehandling, KOL, palliation, hjerte, diabetes, hygiejne, sygeplejestuderende med videre. Dette giver dig mulighed for at udvikle dig fagligt – både gennem kurser, videreuddannelse og kollegial undervisning – så du hele tiden kan yde den bedst mulige sygepleje og følge de nyeste retningslinjer og evidens.
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Vægter faglighed og kvalitet højt, og som har interesser i at bidrage til et fagligt stærkt og kompetent team.
- Er en holdspiller, der prioriterer både mono- og tværfagligt samarbejde.
- Er struktureret, god til at koordinere og har blik for helheden i borgerforløb.
- Har interesse i at oplære og vejlede, herunder SSA/SSH og sygeplejestuderende, og gøre det på en pædagogisk og støttende måde.
- Er nysgerrig på nye metoder og åben for udviklingen i sygeplejen, som Sundhedsreformen og Ældreloven allerede præger.
- Måske erfaring inden for kirurgi, medicin, geriatri, psykiatri eller neurologi, og interesseret til at udvide din viden.
Vi tilbyder:
- En hverdag med faglig udfordring og selvstændighed, hvor du vil få mulighed for at bruge din viden og erfaring på tværs af opgaver og borgerforløb.
- Faglig sparring og støtte i et team, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
- Et udviklingsorienteret arbejdsmiljø, hvor vi sammen tilpasser os nye sundhedspolitiske tiltag.
- En arbejdsplan, hvor der er plads til både arbejde og fritid – med weekendvagt hver 4. uge.
Lyder dette som den rette udfordring for dig? Er du klar til at tage det næste skridt i din sygepleje karriere, få nye faglige kompetencer og arbejde i en organisation, der sætter høj faglighed og kerneopgaven i fokus, Så hører vi meget gerne fra dig.
Sygeplejen Team Syd har base i Nykøbing F.
Har du spørgsmål eller ønsker at komme på besøg forud for ansøgning, så kontakt Gruppeleder Lotte Hjort Poulsen på telefon 25182631 eller mail lols@guldborgsund.dk
Ansøgningsfrist d. 16. oktober 2025.
Samtaler afholdes d. 22. oktober 2025.
Send din ansøgning og CV til os i dag – vi ser frem til at høre, hvordan du kan bidrage til Sygeplejen i Guldborgsund Kommune.