Støtte og Vejledning, Guldborgsund
Er du sygeplejerske, og brænder du for at gøre en forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser?
I Kraghaven søger vi en engageret sygeplejerske på 37 timer ugentligt, som kan være med til at sikre høj kvalitet i medicinhåndteringen og samtidig indgå aktivt i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge.
Hos os bliver du en del af et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor relationer, faglighed, struktur og livsglæde går hånd i hånd. Du får en central rolle i arbejdet med at skabe trygge rammer, understøtte børnenes trivsel og udvikling samt sikre en professionel håndtering af de sundhedsfaglige opgaver i huset.
Vi søger en sygeplejerske, der kan arbejde i skiftende dag- og aften indmøder på hverdage samt indgå i arbejde enten lige eller ulige weekend.
Kraghaven har åbent alle ugens dage, og arbejdstiderne ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.15. Weekender og helligdage arbejdes som udgangspunkt med 12 timers indmøder, og du skal derfor trives med en fleksibel arbejdstid gennem et fast 4-ugers grundrul med cirka 16 indmøder.
Stillingen indeholder både sundhedsfaglige og pædagogiske opgaver. Ud over ansvaret for den daglige koordinering og kvalitetssikring af medicinhåndteringen indgår du på lige fod med dine kollegaer i det pædagogiske arbejde omkring børnene og de unge.
Du bliver den sundhedsfaglige ressourceperson i huset og får en central rolle i forhold til rådgivning, vejledning og understøttelse af medarbejderne i sundhedsfaglige spørgsmål.
Kraghaven er et socialpædagogisk aflastningstilbud, hvor børn og unge oplever en aktiv og meningsfuld fritid i de rette rammer sammen med ligestillede jævnaldrende.
Der er aktuelt 34 børn og unge indskrevet i Kraghaven i alderen 2-17 år, og der kommer flere til i løbet af de kommende måneder. Kraghaven modtager børn og unge op til 18 år, som er visiteret til tilbuddet på grund af funktionsnedsættelser.
Børnenes og de unges funktionsnedsættelser viser sig på forskellige måder. Vi har blandt andet børn og unge med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser samt børn og unge med forskellige diagnoser og syndromer. Det er en bred målgruppe, men fælles for dem alle er behovet for voksne, som kan skabe trygge relationer, støtte udvikling og bidrage til gode oplevelser og fællesskaber.
Vi tilbyder en meningsfuld fritid samtidig med, at vi skaber den struktur, ro og forudsigelighed, som børnene og de unge har brug for i deres hverdag. Der er maksimalt 15 børn og unge i huset ad gangen.
Som sygeplejerske i Kraghaven forventes det, at du kan
Vi søger en kollega, som
Vi tilbyder
Om Støtte og Vejledning
Kraghaven er en del af Støtte og Vejledning i Guldborgsund Kommune. Vi arbejder ud fra kommunens fælles kerneopgave:
"At styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre at alle kan indgå i relevante fællesskaber."
I vores daglige arbejde betyder det, at vi møder børnene og de unge med respekt, nysgerrighed og troen på, at alle har ressourcer og udviklingsmuligheder. Vi arbejder for at skabe trygge rammer, meningsfulde fællesskaber og gode oplevelser, der understøtter den enkeltes trivsel og udvikling.
Vi arbejder ud fra strategien "Vi er fælles", der understøtter kerneopgaven. Strategien bygger på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, samarbejde og stærke relationer. Vi tror på, at når vi kender og forstår hinanden, skaber vi de bedste muligheder for børnene, de unge og deres familier.
Læs mere her:
Vi gør opmærksom på, at der er interne ansøgere.