Sundskolen søger 2 pædagoger til SFO

Vi søger 2 pædagoger, som trives i både undervisning og SFO-aktiviteter. Ligeledes skal man kunne trives med udeliv og meget gerne have erfaring med arbejdet i en SFO og i undervisningen. 

Stillingerne ønskes besat pr.1.7.26 eller snarest derefter og er begge på 34 timer.  

Sundskolen er stedet, hvor tingene sker. Vi er i fuld gang med at bygge Danmarks første svanemærket skole, hvor verdensmål og bæredygtighed skal gå hånd i hånd med elevernes læring og trivsel.  

Vi flytter til den nye skole til skoleåret 26/27. 

Guldborgsund Kommune har en vision om at være en dannelseskommune, og det er ikke kun noget, vi siger på Sundskolen. Børnene, lærerne og pædagogerne får med den nye skole de allerbedste rammer for læring, kreativitet, bevægelse og udvikling.  

Vil du være med og spille en aktiv rolle i opbygningen af den nye skole og SFO samtidig med at du fra dag ét kan holde fokus på hverdagen i undervisningen og i SFO´en.  

 Stillingens nøgleopgaver: 

Du skal indgå aktivt i både SFO og undervisning og sammen med det øvrige personale være med til at skabe et udviklende og lærerigt miljø for vores børn. Timerne i undervisningen er sammen med en lærer, men kan også være alene. 

I SFO vil du være primærpædagog for en klasse og sammen med dine kolleger spiller du en aktiv rolle i planlægning og afvikling af en hverdag fyldt med leg, bevægelse udeaktiviteter og kreativitet.  

 Personlige kompetencer: 

Du er ansvarsfuld og loyal 

Du er omstillingsparat og trives med en til tider hektisk hverdag 

Du kan arbejde selvstændigt i teamet og samarbejde i hele huset 

Du arbejder anerkendende i praksis 

Du ser forældrene som ligeværdige samarbejdspartnere 

Du har lyst til at involvere forældrene i børnenes hverdag 

Du besidder et godt humør 

 Faglige kompetencer: 

Du er uddannet pædagog 

Du har erfaring med pædagogisk praksis – meget gerne skoleerfaring 

Du har interesse for og kompetencer indenfor udeaktiviteter 

Du har interesse og kompetencer indenfor det specialpædagogiske område 

Du kan bruge din erfaring/viden og har lyst til at udvikle din egen og fællesskabets pædagogiske praksis 

Du kan formulere dig skriftligt 

Du har erfaring for samarbejde med interne som eksterne sparrings- og samarbejdspartnere 

 

Vi tilbyder: 

En skole og SFO i udvikling 

En forskellig og mangfoldig personalegruppe, der arbejder sammen mod fælles mål 

En reflekterende personalegruppe og ledelse 

Et miljø med en masse dejlige og nysgerrige børn 

Et samarbejde med dygtige sparrings- og samarbejdspartnere 

En kultur med engagerede kollegaer og ledelse 

 

Din ansøgning skal afspejle dine interesser for ovenstående, og til ansættelsessamtalen vil du blive præsenteret for en case, som vil danne grundlag for vores dialog og give dig mulighed for at vise dine kompetencer. 

 

Løn og ansættelse:  

Efter gældende overenskomst. 

Flere oplysninger:  

Kontakt SFO-leder Tina Huge Larsen, 25 18 22 51 eller på tih@guldborgsund.dk for yderligere oplysninger. Vi ser gerne at du kommer på besøg inden du søger. 

Ansøgningsfrist:  Søndag d.7.juni 

 Samtaler bliver afholdt torsdag d.18.juni fra kl.12. 
 
 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tina Huge Larsen SFO-leder
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599