SSP Guldborgsund søger SSP-konsulent (37 timer)
Brænder du for det kriminalitetsforebyggende arbejde, og er du god til at se muligheder i at arbejde på tværs af faggrænser? Har du let ved at opbygge relationer til andre? Og trives du med en uforudseelig hverdag med mange forskelligartede opgaver, så er du måske vores nye SSP-konsulent!
SSP-samarbejdet i Guldborgsund varetager opgaver inden for tre overordnede forebyggelsesniveauer; det generelle, det specifikke og det individuelle niveau. I Guldborgsund Kommune vægtes involvering af forældre samt den helhedsorienterede forebyggelse og tidlige indsats for alle børn og unge højt.
Formålet med SSP-samarbejdet er at arbejde på en generel forebyggende og præventiv indsats mod ungdomskriminalitet samt at forebygge risikoadfærd blandt børn og unge.
SSP-konsulentens opgaver indebærer bl.a.:
Som SSP-konsulent arbejder du med kriminalitetsforebyggelse og risikoadfærd i samarbejde med skoler, medarbejdere på børn/ungeområdet og politiet.
SSP-konsulenterne har derudover ansvaret for at opbygge et tæt samarbejde mellem de aktører, der er en del af det sammenhængende arbejde omkring unges trivsel, udsathed og fællesskaber.
Du bliver en aktiv del af de lokalt forankrede SSP-netværk og skal være tovholder på rammesætning og igangsættelse af kriminalitetsforebyggende initiativer ud fra anerkendte metoder.
Du vil skulle indgå i samarbejdsfora med eksterne aktører, som blandt andet har til formål at igangsætte lokalt forankrede aktiviteter målrettet forskellige ungegrupper samt at styrke opsporingen af unge i udsatte positioner.
Du vil også skulle udføre forebyggende samtaler med forældre og unge i samarbejde med myndighedsrådgivere, politi, lærere, pædagoger m.fl.
Vi ønsker at ansætte en SSP-konsulent, der har
Vi tilbyder en arbejdsplads med
Kørekort er en forudsætning for at søge dette job.
For yderligere information – kontakt
SSP Guldborgsund består af to SSP-konsulenter forankret under Center for Børn og Læring.
SSP er en del af PPR og UU Guldborgsund og har hovedkontor på Kongensgade 37.
Ansøgningsfrist
Der afholdes samtaler torsdag den 11. december fra klokken 14. Det forventes, at der indgår en case i ansættelsessamtalen. Denne vil blive tilsendt forud.
Stillingen er på fuld tid og med tiltrædelse 1. februar 2026 – eller hurtigst muligt.
LØN OG ANSÆTTELSE Efter gældende overenskomst.
Ansøgninger modtages kun elektronisk vedhæftet dine uddannelsespapirer samt dit CV via www.guldborgsund.dk/om-kommunen/ledige-job