SSA til Center for Hjerneskaderehabilitering

Center for Hjerneskaderehabiliterings døgnafsnit søger ny SSA-kollega – så grib muligheden og bliv en del af et fantastisk team.

Har du lyst til at arbejde inden for hjerneskaderehabilitering, og har du lyst til at være del af et spændende team med de bedste kollegaer og høj faglighed? Har du lyst til at gøre en forskel og se gode resultater?

Så får vi en ledig stilling på CHR-døgn, hvor vi netop kan tilbyde dig en flok af dedikerede og dygtige kollegaer, et godt arbejdsmiljø og spændende opgaver.   

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge med dag- og aftenvagter og med ansættelse pr. 1. september 2026.  

Som følge af Sundhedsreformen vil døgnrehabiliteringen samt stillingen som Social- og sundhedsassistent blive overført til Region Østdanmark pr. 1. januar 2027. Det betyder, at du sammen med gruppelederen og de medarbejdere, der arbejder med døgnindsatserne, bliver en del af Region Østdanmark. Døgnrehabiliteringen forbliver på nuværende adresse, og aktiviteterne fortsætter som hidtil – blot med Region Østdanmark som ny arbejdsgiver. 

Dine nøgleopgaver er at

  • medvirke til et tæt samarbejde i det tværfaglige team
  • deltage i plejen med rehabilitering i fokus 
  • sætte mål for indsats sammen med den enkelte borger og teamet
  • udvikle nye arbejdsmetoder i teamet
  • dokumentere effekt af indsatsen
  • medvirke til opbygning og vedligeholdelse af smidige samarbejdsrelationer til vores samarbejdspartnere

Vi ønsker, at du

  • har interesse for neurologi og rehabilitering – og gerne erfaring inden for området
  • kan se hvilke ressourcer den enkelte borger har
  • har interesse for tværfaglig tilgang til opgaverne
  • har interesse for, eller erfaring med, at arbejde med udgangspunkt i ABC-koncepterne
  • kan arbejde selvstændigt og engageret i en travl hverdag med mange bolde i luften
  • er god til at planlægge og strukturere
  • har tværfaglige samarbejdsevner og kan indgå i forskellige relationer til samarbejdspartnere
     

Vi kan tilbyde dig

  • God introduktion til arbejdet 
  • Et selvstændigt arbejde i et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på tæt tværfagligt samarbejde i opgaveløsningen
  • Et arbejde der er teamorganiseret og med fokus på høj faglighed
  • Et godt arbejdsmiljø med de bedste kollegaer
  • Mulighed for at være med til at videreudvikle funktionen
  • Faglig udvikling 
  • En hverdag, hvor vi fremmer god trivsel og latter

Du er meget velkommen til at komme på besøg og hilse på os. Ring for at aftale et møde med sygeplejerske og assisterende leder Karoline Vad på tlf. 2518 1604. Vi glæder os til at hilse på dig. 

Lidt om os

Vores døgnrehabiliteringsafsnit består af 7 pladser, hvor vi modtager borgere med behov for intensiv genoptræning på et højt fagligt niveau efter en erhvervet hjerneskade. 

Vi lægger stor vægt på, at du har lyst og vilje til aktivt at indgå i tværfagligt samarbejde. Vi stiller faglige krav til hinanden, og vi forventer dygtige og engagerede kollegaer, som alle yder deres bedste. Faglighed, professionelt samarbejde, ordentlighed og god kommunikation er de bærende elementer i vores samarbejde med borgerne. 

Samlet består Center for Hjerneskaderehabilitering af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælper, ergoterapeuter, fysioterapeuter, neuropsykolog, logopæder, IKT-konsulent, hørekonsulent, stemmekonsulent og neuropædagoger og hjerneskadekoordinator. 

 Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og FOA. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer på CHR med mulighed for både dag og aftenvagter. Stillingen er til besættelse fra den 1. september 2026 

Yderligere information: Gruppeleder for CHR Helle Fejfer, tlf. 25180519.

Ansøgningsfrist: Send din ansøgning så vi har den senest d. 20. juli 2026

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på 'send ansøgning' og vedhæft din ansøgning dit CV, uddannelsesbevis og autorisationsbevis. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Samtaler: forventes afholdt den 23. juli 2026


Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig 😊 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Helle Solvang Fejfer Gruppeleder
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599