SSA - pædagog eller sygeplejerske.

Medarbejdere søges til Lindevang


Vi søger nye kollegaer snarest muligt eller pr. 1. august 2021. Vi kan tilbyde 32-37 timer/ugt i fast stilling. Din baggrund kan være pædagog, SSA, sygeplejerske eller ufaglært med relevant erfaring.
Du vil blive en del af personalegruppen på Lindevang, som er et socialpsykiatrisk botilbud til mennesker, visiteret efter servicelovens §107-108, med senhjerneskader, komplekse psykiatriske problemstillinger eller andre kognitive og fysiske funktionsnedsættelser.
Lindevang har 30 døgnpladser, både faste og midlertidige.
Lindevang er i rivende udvikling og derfor har vi brug for flere kolleger. Vi er i gang med en udviklings- og omstillingsproces, deriblandt er vi gået i gang med at opbygge et fælles fagligt fundament. Derudover arbejder vi på at skabe daglig struktur, aktiviteter og øget borgerinddragelse. Som led i denne proces skal du indenfor 2 år gennemgå uddannelse i psykosocial rehabilitering.

Vi arbejder ud fra at:  ”Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”

Den borgergruppe vi beskæftiger os med, har som nævnt komplekse problemstillinger og derfor vil du også kunne forvente at din faglighed vil blive udfordret på daglig basis og en hverdag der aldrig er kedelig.
De vilkår stiller store krav til personalegruppen, hvorfor vi bevidst har fokus på, hvordan vi kan sikre høj trivsel og et godt arbejdsmiljø.


Vi tilbyder:
 
  • En borgergruppe, som har brug for nærvær og hjælp til praktisk og personlig pleje.
  • En arbejdsplads i udvikling, som du vil være med til at præge, både fagligt og arbejdsmiljømæssigt.
  • En udfordrende og afvekslende hverdag
  • Daglig kollegial sparring
  • Nærværende og faglig ledelse
  • Intern faglig coaching

Vi er en stor personalegruppe på 35 medarbejdere, bestående af flere forskellige uddannelser, fagligheder og erfaringer.
Arbejdstider er blandede dag- og aftenvagter, og der skal påregnes arbejde hver 2. weekend samt helligdage.

Vi forventer:
 
  • At du synes det er spændende at arbejde med målgruppen og evner at være fanebærer af den faglige udvikling, sammen med den øvrige personalegruppe.
  • At du har empati, humor og vægter et godt arbejdsmiljø.
  • At du er indstillet på at tage en uddannelse, imens du arbejder hos os, hvis ikke du har en sådan
  • At du har erfaring med at arbejde med borgere tilknyttet socialpsykiatri, psykiatri eller lignende.
●   At du kan arbejde i en uforudsigelig, men spændende hverdag.
  • At du har gode kommunikationsevner og kan skabe professionelle relationer og tillid.
  • Kørekort forventes

Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 32-37 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse snarest muligt eller pr. 01.08.2021

Mere information: Anja Danielsen, sygeplejerske, tlf 25180423

Ansøgningsfrist: 24 juni 2021

Samtaler: 29 juni 2021

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun i mod elektroniske ansøgninger.


Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
 
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
Anja Danielsen
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599
Powered by Emply