– skab muligheder i hverdagen for voksne med erhvervet hjerneskade
Brug din faglighed tæt på borgerens hverdag – med et tværfagligt fællesskab i ryggen.
Vil du skabe struktur, overblik og nye handlemuligheder for voksne med erhvervet hjerneskade? Center for Hjerneskaderehabilitering (CHR) søger en kollega til det neuropædagogiske team til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85 i borgerens eget hjem. Du kan starte den 1. januar 2027, hvor vores nuværende kollega skifter til et nyt team i centret.
Sammen med borgeren udvikler du meningsfulde strategier til at håndtere livet efter hjerneskaden. Relationer og individuelt tilrettelagt støtte er omdrejningspunktet i dit selvstændige arbejde, og du kan hente faglig sparring i det tværfaglige team.
Din faglighed i spil i borgerens hverdag
Vi søger dig, der vil arbejde med relationer og neuropædagogik
Det er en forudsætning for ansættelse, at du har gyldigt kørekort.
Selvstændighed i opgaven – fællesskab om fagligheden
Du støtter voksne over 18 år med kognitive vanskeligheder og eventuelt fysiske eller personlighedsmæssige forandringer efter erhvervet hjerneskade. Med en neuropædagogisk tilgang omsætter du borgerens ressourcer, behov og mål til handlemuligheder og kompenserende strategier i § 85-støtten. Målet er mestring og aktiv deltagelse i hverdagslivet.
Du bliver ansat i Guldborgsund Genoptræning under Center for Sundhed og Omsorg, da CHR overflyttes til Regionen den 1. januar 2027.
Du har base på Møllebakken 9 i Nykøbing og bliver først og fremmest en del af det neuropædagogiske team. Du får også kolleger, der er logopæder, IKT-, stemme- og hørekonsulenter samt ergo- og fysioterapeuter. Dit arbejde er at støtte borgeren i hjemmet og hverdagen efter servicelovens § 85.
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt, men vi er fleksible omkring timetal.
Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest muligt.
Yderligere information: Gruppeleder for Center for Hjerneskaderehabilitering, Helle Fejfer, tlf. 25180519.
Ansøgningsfrist: Send din ansøgning så vi har den senest d. 19. november juni 2026.
Ansøgningsprocedure: Klik på 'send ansøgning', og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.
Samtaler forventes afholdt den 24. november 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!