Vi tilbyder:
To faste stillinger for to uddannede pædagog gerne med erfaring fra børnehave.
Skovtrolden er en skovbørnehave (uden vuggestue), som vægter kulturelle oplevelser, sang samt natur- og udeliv meget højt. Vi er derfor meget ude hele året rundt og kommer på mange ture ud af huset. Vores udeophold begrænses kun ved ekstreme vejrforhold.
Ture ud af huset kan enten gå til udflugtsmål i nærområdet: skoven, zoo, fodboldbanerne, biblioteket, billedfabrikken, brydeklubben, evigheden og lignende. Ellers går turen med ladcykler med hjælpemotor eller bus/tog til lokationer lidt længere væk: Fuglsang, Marielyst, Sakskøbing, Maribo, Nysted eller lignende. Man kan læse meget mere om institutionen på vores hjemmeside.
Vores fokuspunkter i personalegruppen er i øjeblikket: relationer og samspil, positionering og læringsmiljøer, refleksion over egen praksis og evaluering samt børn i udsatte positioner.
Vi forventer:
At du som stuepædagog kan tage medansvar for gruppen samt er med til at planlægge aktiviteter, som taler ind i den styrkede pædagogiske læreplan og vores værdier. At du, sammen med de øvrige på stuen, har overblikket over, hvor børnegruppen er pt og hvilke spor, der skal følges. Samtidig skal du kunne se det enkelte barn og være med til at udarbejde eventuelle handleplaner, GUSA, indstillinger, koordinere tværfagligt samarbejde og lignende.
Ansættelsesvilkår: Efter gld. overenskomst. 37 timer pr. uge. Stillingerne er til besættelse gerne fra 1. september ellers 1. oktober 2025.
Mere information: Institutionsleder: Danny Skjold Nielsen Hare, tlf: 25180164
Ansøgningsfrist: 20. august 2025
Samtaler: 26. august 2025