Rusmiddelbehandling Guldborgsund søger ambulant behandler
Vi søger 1 ny kollega, der er uddannet socialrådgiver, pædagog eller socialformidler til Rusmiddelbehandling Guldborgsund (RUG) til en fast stilling på 37 timer/ugen
Vi søger en ambulant behandler til vores ophørsteam. Teamet arbejder med rusmiddelbehandling til borgere, der ønsker at stoppe helt med deres forbrug af stoffer og/eller alkohol. Vi søger en kollega, der er rolig og moden af sind, pligtopfyldende og kender sine værdier, men som også kan tilpasse sig arbejdspladsens værdisæt. Vores nye kollega skal også evne at arbejde struktureret og er fagligt velfunderet.
Om Rusmiddelbehandling Guldborgsund (RUG)
RUG er en ambulant behandlingsinstitution for mennesker, som har udviklet et uhensigtsmæssigt forbrug af rusmidler. Institutionen er delt op i 4 teams: Ophør, Unge, Stabiliserende/reducerende samt Medicinudleveringen. Medarbejderne i ophør varetager også tilbuddet om dagbehandling og tilbuddet om familiebehandling.
Vi er 20 engagerede medarbejder med forskellige socialfaglige og sundhedsfaglige uddannelser. Vi er en institution, hvor fagligheden sættes i højsæde, og vi arbejder løbende med at holde os ajour med udviklingen på området. Derfor er vi også et hus, der er under konstant udvikling. I RUG prioriteres trivsel og arbejdsglæde, og du vil få stor indflydelse på tilrettelæggelsen af din arbejdsdag.
Arbejdsopgaver:
Du vil blive en del af ophørsteamet og skal ligeledes indgå i dagbehandlingstilbuddet. Dagbehandlingen består af gruppebehandling i huset og naturterapi. Indsatsen i ophørsteamet består udover dagbehandlingen af ambulante individuelle samtaler og ved behov af gruppesamtaler med borgere.
Følgende arbejdsopgaver indgår bl.a. i stillingen:
Varetagelse af individuelle ambulante behandlingsforløb med borgere, der har et skadeligt forbrug af rusmidler samt komplekse sociale og psykiske problemstillinger
Vi tilbyder:
Et spændende fagligt udviklende arbejde
Vi forventer:
Vi forventer, at du evner og har mod på at deltage i driften og videreudvikle behandlingstilbuddet i RUG. Desuden forventer vi, at:
Ansættelsesvilkår: Som udgangspunkt ligger arbejdstiden mandag-onsdag 0800-1530, torsdag 0800-1730 samt fredag fra 0800-1300. Der kan forekomme arbejde uden for dette tidsrum.
Ansættelsen sker iht. gældende overenskomst. 37 timer pr. uge.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt gerne d. 1. juli 2026.
Mere information: Får du ved henvendelse til Rusmiddelbehandling Guldborgsund 5473 2450 til afdelingsleder Jane Strandgaard Clausen eller teamkoordinator Mette Neumann.
Ansøgningsfrist: 7. maj 2026 kl. 12:00
Samtalerne afholdes: 12. maj 2026
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk