Passioneret administrativ medarbejder inden for IT til Borger og Branding i Guldborgsund Kommune


Passioneret administrativ medarbejder inden for IT til Borger og Branding i Guldborgsund Kommune
Har du passion for IT og særligt administrative systemer inden for kultur, fritid og booking portaler, og vil du være med til at finde/udvikle nye systemer? Så kig på denne spændende stilling.

IT-brugersystemer er afgørende for udvikling af vores kultur-, fritids- og foreningsaktiviteter
Du vil være omdrejningspunkt for et unikt samarbejde mellem foreninger/brugere og medarbejdere i Kultur & Fritid. I samarbejdet er der fokus på de store potentialer i udvikling af brugervenlighed inden for de nuværende systemer, men også i udvikling af nye administrative systemer. Der er mange initiativrige og engagerede foreninger i kommunen, der skal understøttes i booking og afholdelse af aktiviteter, afregninger og medlemsstyring.  Den kommende kollega formår at balancere foreningernes behov og administrative effektivitet, således at der skabes enkle og let tilgængelige systemer, der understøtter vores aktiviteter.

Dine opgaver
Som ny kollega skal du især arbejde med følgende opgaver;
  • Servicere og yde support til vores brugere og medarbejdere
  • Forbedre kvaliteten og serviceniveauet i vores administrative systemer
  • Bidrage til administrativ forenkling
  • Bidrage til løsning af modsatrettede ønsker hos brugere/borgere
  • Være med til at finde og udvikle nye systemer inden for Kultur & Fritid
  • Være en aktiv del af administrationsteamet
  • Have overblik over de administrative systemer og hjælpe/undervise brugerne

Dine kvalifikationer
Vi søger som udgangspunkt en kollega med IT erfaring, og vi lægger vægt på, at du;
  • er udadvendt samt dygtig til at formidle og kommunikere
  • er god til at supportere både erfarne brugere og nybegyndere
  • har begge ben på jorden og er handlingsorienteret
  • kan navigere imellem passionerede medarbejdere, systemkrav og IT-udstyr
  • har erfaring med IT og administrative systemer
  • kan være bindeled mellem komplicerede systemer og borgerne
  • kan arbejde helhedsorienteret og skabe synergi mellem borgere/foreninger og medarbejdere
  • har erfaring med at arbejde i en politisk organisation og administration
  • er resultatorienteret og kan levere i pressede situationer
  • er engageret med en høj grad af selvstændighed og situationsfornemmelse
  • har et godt humør og bidrager til en god stemning
Din nye arbejdsplads
Vi tilbyder;
  • en afvekslende og dynamisk hverdag
  • fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde efter aftale
  • et arbejdsmiljø med højt til loftet og godt humør
  • daglig dialog med brugere
  • udfordrende og mangfoldige arbejdsopgaver
  • dygtige og ambitiøse kolleger
Stillingen er organisatorisk placeret i Center for Borger & Branding, afdelingen for Kultur & Fritid. Her løser 23 kolleger en række mangeartede opgaver inden for kultur, fritid, turisme, bosætning, landdistriktsudvikling, samskabelse og internationalt samarbejde. Dette sker i tæt samarbejde med aktører fra hele kommunen. 

Ansættelsesvilkår
Vi vil gerne afspejle samfundet omkring os og opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og kompetencer. Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Forventet startdato er 1. august 2021 og gerne tidligere.

Mere information
Kontakt Centerchef Lene Rikke Bresson på tlf. 2518 1300 eller mail lrb19@guldborgsund.dk eller teamleder Lise B. Frederiksen på tlf. 2518 0378 eller mail lbf@guldborgsund.dk vedr. spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist
Onsdag den 23. juni 2021 kl. 12.00.

Samtaler
Der afholdes 1. samtaler den 24. juni 2021.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune ligger midt mellem København, Berlin og Hamburg med kun fem kvarters kørsel til København. 61.000 borgere boltrer sig ved nogle af landets bedste strande, smukke skove og rå kyster – se mere på www.guldborgsund.dk
Som ny medabejder i Guldborgsund Kommune træder du ind på en arbejdsplads med knap 6.000 kolleger, hvor vi arbejder ud fra en fælles kerneopgave om at styrke borgerne i at mestre egen tilværelse, og hvor fællesskab er et vigtigt element.

 
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
Lene Rikke Bresson Centerchef for Borger & Branding +45 54 73 15 00
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599
Powered by Emply