Pædagogmedhjælper til barselsvikariat søges til børnehaven i Børneland

I Børneland søger vi en pædagogmedhjælper på 37 t., til et barselsvikariat i børnehaven. Vi leder efter dig som har hjertet på rette sted, og lyst til at gøre en forskel for børnene og fællesskabet. Stillingen er til ansættelses snarest. 

Hvad gør Børneland helt særligt?

Børneland er et integreret dagtilbud i Eskilstrup – en del af Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab, hvor vi arbejder med Udeliv, Sundhed og Samskabelse.

Vi har 60 børn fordelt på vuggestue og børnehave – og vi er optaget af børneperspektivet, leg og stærke fællesskaber

Vi er med i Alle Børns Dagtilbud, hvor vi de næste 4 år sammen med 100 andre dagtilbud i Danmark skal medvirke til at skabe et stærkt fundament for, at alle børn får de bedste muligheder for at trives, lære og indgå i meningsfulde fællesskaber. 

Samtidig står vi foran en spændende rejse: Vi skal være med til at bygge et helt nyt dagtilbud! Det betyder, at du det næste års tid får mulighed for at få indflydelse på rammerne for børns trivsel og udvikling i mange år frem.

Din rolle

Som pædagogmedhjælper i Børneland bliver du karavanefører sammen med dine kollegaer– dvs. en tydelig voksen, der sætter retning med omsorg, anerkendelse og plads til børnenes stemmer.
Sammen med dine kollegaer får du en vigtig opgave med:

  • At styrke fællesskaber for børn i udsatte positioner.
  • At arbejde med 2-sprogede børn og skabe inkluderende læringsmiljøer.
  • At samarbejde tæt med skolen og kolleger på tværs af huset.
  • At bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis – med fokus på sprog, motorik, leg og læring.

Vi drømmer om dig, der…

  • Har hjertet med – og ser forskellighed som en styrke.
  • Som stadig elsker at lege, både de vilde lege og de stille lege
  • Er relations stærk og møder børn og forældre i øjenhøjde.
  • Har erfaring fra arbejde med børnehavebørn, og gerne i en Landsbyordning
  • Kender til positionering, og kan indtage forskellige roller i den pædagogiske hverdag
  • Er klar til at tage ansvar, samarbejde og sætte retning.
  • Kan sige: “Det har jeg aldrig prøvet før – så det klarer jeg helt sikkert!”

 

Vi tilbyder dig…

  • En hverdag med LæseLeg, bevægelse, natur og udeliv – og masser af grin.
  • Mulighed for at præge et nyt dagtilbud fra starten.
  • 11 engagerede kolleger, der hver dag arbejder på at styrke den pædagogiske kvalitet endnu mere
  • Et fællesskab, hvor vi løfter i flok og hylder forskellighederne.
  • Indflydelse, udvikling og plads til dine idéer.

 

Lyder det som dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi ser meget gerne, at du ringer eller besøger os inden du søger – aftales med afdelingsleder. 

Ansøgningsfrist: Fredag d. 3. juli 2026

Samtaler: Afholdelses løbende

Ansættelse: Snarest muligt. Ansættelsen er på 37 timer pr. uge

Kontakt: Afdelingsleder Ina Nielsen, tlf. 25 18 23 01

Pædagogisk leder Henrik Kristensen, tlf. 25 18 19 92

Løn: Efter gældende overenskomst

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ina Nielsen Pædagog
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599