Pædagogisk assistent til Vores Fristed – dagcenter for mennesker med demens

Har du hænderne skruet godt på, kan du skabe liv gennem aktiviteter – og tør du gå forrest?

Så er det måske dig, vi søger til vores stærke team i Vores Fristed.

Vi søger en pædagogisk assistent, der har lyst til at blive en del af et engageret aktivitetsteam, hvor vi sammen skaber meningsfulde, trygge og levende dage for mennesker med demens.

Stillingen er på 37 timer og er ledig fra juli. 2026 eller snarest muligt. Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage.

Om Vores Fristed

Vores Fristed er et dagcenter for hjemmeboende borgere med demens. Her kommer ca. 20 gæster dagligt for at være en del af et fællesskab med nærvær, aktiviteter og gode oplevelser.

Vi arbejder målrettet med at skabe en hverdag fyldt med genkendelighed, glæde, deltagelse og livskvalitet – og hvor den enkelte bliver mødt med respekt og værdighed.

Dine opgaver

Som PAU i Vores Fristed bliver du en aktiv del af hverdagen og skal blandt andet:

  • Planlægge og gennemføre aktiviteter, der skaber mening og livsglæde. 
  • Indgå i et team, hvor vi bruger hinandens kompetencer aktivt. 
  • Tage initiativ og turde gå foran i aktiviteter med vores gæster. 
  • Bidrage til et miljø med struktur, ro og samtidig plads til spontane oplevelser. 
  • Indgå i relations arbejde med fokus på tryghed, nærvær og deltagelse. 

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet pædagogisk assistent. 
  • Har lyst til at arbejde med mennesker med demens. 
  • Har kompetencer eller interesse inden for fx: 
    • Håndværk / kreative aktiviteter. 
    • Musik og sang. 
    • Udeliv og praktiske gøremål. 
    • “Handyman”-opgaver og sans for det praktiske. 
  • Tør tage ansvar og gå forrest i aktiviteter. 
  • Er initiativrig, fleksibel og en god teamplayer. 
  • Bidrager med energi, humor og en positiv tilgang til hverdagen. 

Vi tilbyder:

  • Et stærkt og engageret team af aktivitetsmedarbejdere. 
  • En hverdag med stor mulighed for at præge indholdet. 
  • Et arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og faglig udvikling. 
  • En meningsfuld arbejdsplads, hvor du gør en reel forskel. 
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Vil du være med?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Pia Sommer, gruppeleder for demensområdet
25 18 11 75 (hverdage kl. 9–15)
prs@guldborgsund.dk

Ansøgningsfrist: søndag d. 17. maj 2026

Samtaler: fredag d.22. maj 2026

Send din ansøgning og CV via linket "Send ansøgning".

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Pia Sommer Gruppeleder
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599