Pædagoger til Kraghaven, 37 timer ugentligt

Støtte og Vejledning, Guldborgsund Kommune

 

 

Er du pædagog, og brænder du for at skabe trivsel, udvikling og meningsfulde fællesskaber for børn og unge med funktionsnedsættelser?

I Kraghaven søger vi flere engagerede pædagoger på 37 timer ugentligt, da vi udvider vores tilbud og byder flere børn og unge velkommen i den kommende tid.

Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor relationer, specialpædagogik, struktur, trivsel og livsglæde går hånd i hånd. Sammen skaber vi meningsfulde oplevelser for børn og unge med meget forskellige forudsætninger og behov. Du får mulighed for at følge børnene og de unge over tid og være med til at skabe de trygge rammer, som giver dem de bedste muligheder for udvikling og deltagelse i fællesskaber.

Kraghaven har åbent alle ugens dage, og arbejdstiderne ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 til kl. 22.15. Weekender og helligdage arbejdes der med 12 timers indmøder, og du skal derfor trives med en fleksibel arbejdstid gennem et fast 4-ugers grundrul med cirka 16 indmøder.

Kraghaven er et socialpædagogisk aflastningstilbud, hvor børn og unge oplever en aktiv og meningsfuld fritid i de rette rammer sammen med ligestillede jævnaldrende.

Der er aktuelt 34 børn og unge indskrevet i Kraghaven i alderen 2-17 år, og der kommer flere til i løbet af de kommende måneder. Kraghaven modtager børn og unge op til 18 år, som er visiteret til tilbuddet på grund af funktionsnedsættelser.

Børnenes og de unges funktionsnedsættelser viser sig på forskellige måder. Vi har blandt andet børn og unge med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser samt børn og unge med forskellige diagnoser og syndromer. Det er en bred målgruppe, men fælles for dem alle er behovet for voksne, som kan skabe trygge relationer, støtte udvikling og bidrage til gode oplevelser og fællesskaber.

Vi tilbyder en meningsfuld fritid samtidig med, at vi skaber den struktur, ro og forudsigelighed, som børnene og de unge har brug for i deres hverdag. Der er maksimalt 15 børn og unge i huset ad gangen.

Vi søger kollegaer, som

  • Er uddannede pædagoger.
  • Har interesse for eller erfaring med børn og unge med funktionsnedsættelser.
  • Ser personlig støtte, omsorg og pleje som en naturlig del af det pædagogiske arbejde, herunder bleskift, hjælp ved bad og toiletbesøg, medicingivning samt sondeernæring.
  • Er gode til at skabe relationer og opbygge tillid.
  • Møder børnene og de unge med ro, respekt og en grundlæggende tro på, at de gør det bedste, de kan, i den situation de står i.
  • Arbejder anerkendende, ressourceorienteret og løsningsfokuseret.
  • Kan bevare overblikket i en omskiftelig hverdag.
  • Er omstillingsparat og trives med en varieret arbejdsdag.
  • Bidrager positivt til fællesskabet med engagement, humor og godt humør.
  • Planlægger, gennemfører og evaluerer pædagogiske indsatser og aktiviteter med udgangspunkt i det enkelte barns eller den unges behov, ressourcer og udviklingsmuligheder.
  • Bidrager til, at børnene og de unge oplever en aktiv, meningsfuld og tryg fritid.
  • Vil være kontaktperson og tovholder for en gruppe børn og unge i tæt samarbejde med familier og samarbejdspartnere.
  • Skaber struktur, forudsigelighed og udviklende fællesskaber.
  • Samarbejder med kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere samt tager ansvar for egne opgaver.
  • Dokumenterer, følger op og koordinerer indsatser omkring børnene og de unge.
  • Medvirker til at skabe og fastholde et godt, trygt og udviklende arbejdsmiljø.

 

Vi tilbyder

  • En fantastisk og alsidig børne- og ungegruppe.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en reel forskel for børn og unge med funktionsnedsættelser.
  • Et tæt og værdifuldt samarbejde med familier og samarbejdspartnere.
  • Dygtige og engagerede kollegaer med en positiv omgangstone.
  • Et godt arbejdsmiljø med høj grad af sparring, vidensdeling og faglig refleksion.
  • Mulighed for at være kontaktperson og tovholder for en gruppe børn og unge.
  • En arbejdsplads, hvor faglighed, trivsel og udvikling vægtes højt.
  • Stor variation i arbejdsopgaverne og mulighed for indflydelse på den pædagogiske praksis.
  • Høj grad af selvstændighed og medansvar i opgaveløsningen.
  • Introduktion og grundig oplæring, så du kommer godt fra start i opgaven.
  • Implementering af LA2 og LA2u med fokus på Low Arousal, recovery, rehabilitering, struktur og kommunikation.
  • Implementering af ”Ræk mig lige Samarbejdet – Tak!”
  • Mulighed for at præge udviklingen af den pædagogiske praksis.
  • Løbende kompetenceudvikling og introduktion til relevante specialpædagogiske metoder og tilgange.

 

Om Støtte og Vejledning

Kraghaven er en del af Støtte og Vejledning i Guldborgsund Kommune. Vi arbejder ud fra kommunens fælles kerneopgave:

"At styrke borgernes mulighed for at mestre egen tilværelse og, i samarbejde med borgerne, sikre at alle kan indgå i relevante fællesskaber."

I vores daglige arbejde betyder det, at vi møder børnene og de unge med respekt, nysgerrighed og troen på, at alle har ressourcer og udviklingsmuligheder. Vi arbejder for at skabe trygge rammer, meningsfulde fællesskaber og gode oplevelser, der understøtter den enkeltes trivsel og udvikling.

Vi arbejder også ud fra strategien "Vi er fælles", der understøtter kerneopgaven. Strategien bygger på, at de bedste løsninger skabes gennem dialog, samarbejde og stærke relationer. Vi tror på, at når vi kender og forstår hinanden, skaber vi de bedste muligheder for børnene, de unge og deres familier.

Vil du vide mere om Kraghaven, Støtte og Vejledning eller strategien Vi er fælles, kan du læse mere her:

 

Ansættelsesvilkår

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og ønskes besat hurtigst muligt.

 

Mere information

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Anne Dorthe Hansen
Tlf. 25 18 09 04

 

Ansøgningsfrist

Mandag den 31. august 2026

 

Samtaler

Forventes afholdt mandag den 7. september 2026.

 

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning ved at klikke på "Send ansøgning" og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi modtager kun elektroniske ansøgninger.

Er det dig?  Hvis du ønsker at skabe udvikling, tryghed og meningsfulde fællesskaber for børn og unge med særlige behov, og samtidig blive en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegaskab og plads til udvikling, så glæder vi os til at modtage din ansøgning.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anne Dorthe Hansen Afd.leder 25180904
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599