Pædagog til Fælles Om Behandling – et kommunalt miljøterapeutisk fritidsbehandlingstilbud

Vil du være med til at skabe trygge og udviklende rammer for børn med komplekse behov? Fælles Om Behandling søger en engageret pædagog, der – med afsæt i miljøterapi og en psykodynamisk grundforståelse – kan understøtte børns trivsel og udvikling i vores nye fritidsbehandlingsindsats.

Om Fælles Om Behandling
Fælles Om Behandling er en ny specialiseret fritidsbehandlingsindsats for børn med afsæt i en miljøterapeutisk ramme, der bygger på et psykodynamisk fundament. Tilbuddet henvender sig til børn og unge i alderen 6–12 år med tilknytningsforstyrrelser, store følelsesmæssige vanskeligheder eller tidlige skader grundet omsorgssvigt, som har behov for ekstra støtte i en SFO-ramme efter skoletid.

Formålet med en koordineret fritidsbehandling er at skabe en hverdag for børnene, der på samme tid både er struktureret og fleksibel – og dermed i videst muligt omfang tilpasset det enkelte barns behov. Indsatsen er tæt forbundet med børnenes skolegang og familieliv og inkluderer en målrettet indsats både for barnet og dets forældre.

Tilbuddet er fysisk placeret på Eskilstrup Skole.

Som pædagog vil du:

  • Være en del af et team, der skaber trygge og udviklende rammer for børnene
  • Arbejde miljøterapeutisk med børnene og understøtte deres sociale og emotionelle udvikling
  • Indgå i en tæt samarbejdsrelation med børnenes forældre for at styrke familiedynamikken
  • Skabe meningsfulde og forudsigelige hverdagsstrukturer samt facilitere strukturerede lege og aktiviteter, der understøtter børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling
  • Bidrage til udviklingen af indsatsen i tæt samarbejde med nærmeste leder, skolens behandlingsmiljø samt behandlingspsykolog

Vi søger en pædagog, der:

  • Har erfaring med eller interesse for miljøterapi og psykodynamisk pædagogik
  • Ved, at relationen er altafgørende for at lykkes med opgaven
  • Har særlig god forståelse for børn med følelsesmæssige vanskeligheder
  • Evner at regulere egne følelser – også i pressede situationer
  • Kan arbejde struktureret og fleksibelt i en behandlingskontekst
  • Er nysgerrig, engageret og har et stærkt fagligt fundament
  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i et nyt og udviklende behandlingsmiljø
  • Deltagelse i den kommunale miljøterapeutiske uddannelse
  • Mulighed for faglig udvikling gennem supervision og kurser
  • Et engageret team, der samarbejder tæt om at skabe de bedste rammer for børnene
  • En meningsfuld hverdag, hvor du gør en konkret forskel
  • Mulighed for at præge udviklingen af tilbuddet

Åbningstiden for tilbuddet er kl. 13 - 19 på hverdage og kl. 8 - 16 i skoleferier – dine arbejdstider tilpasses dine ansættelsesvilkår.

Lyder det som noget for dig? 
Send din ansøgning og bliv en del af et fællesskab, der styrker børns mulighed for at mestre egen tilværelse.

Ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst

Mere information
Lene Kronow, leder af Fælles Forebyggende Indsats & Behandling, telefon 25 18 01 60 eller Afdelingsleder Sarah Lysholt Reckendorff, telefon 25 18 01 81

Ansøgningsfrist
Mandag d. 30. juni 2025 kl. 9.00. 

Bemærk – kort ansøgningsfrist!

Samtaler
Samtaler afholdes løbende.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lene Kronow Skoleleder 54733430
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599