Pædagog til Børneland

Pædagog til Børneland – Vil du være med på holdet der skal skabe fremtidens dagtilbud?

Vores dygtige pædagog er blevet afdelingsleder i Børneland, så derfor søger vi en pædagog på 37 t., der har hjertet på rette sted, og lyst til at gøre en forskel for børnene, fællesskabet og fremtiden.

Hvad gør Børneland helt særligt?

Børneland er et integreret dagtilbud i Eskilstrup – en del af Eskilstrup Børne- og Skolefællesskab, hvor vi arbejder med Udeliv, Sundhed og Samskabelse.

Vi har 60 børn fordelt på vuggestue og børnehave – og vi er optaget af børneperspektivet, medbestemmelse og stærke fællesskaber.

Nu står vi foran en spændende rejse: Vi skal være med til at bygge et helt nyt dagtilbud! Det betyder, at du får indflydelse på rammerne for børns trivsel og udvikling i mange år frem.

Din rolle

Som pædagog i Børneland bliver du karavanefører – en tydelig voksen, der sætter retning med omsorg, anerkendelse og plads til børnenes stemmer.
Du får en vigtig opgave med:

  • At styrke fællesskaber for børn i udsatte positioner.
  • At arbejde med 2-sprogede børn og skabe inkluderende læringsmiljøer.
  • At samarbejde tæt med skolen og kolleger på tværs af huset.
  • At bidrage til udviklingen af vores pædagogiske praksis – med fokus på sprog, motorik, leg og læring.

Vi drømmer om dig, der…

  • Er uddannet pædagog og brænder for arbejdet med børn i alle positioner.
  • Har hjertet med – og ser forskellighed som en styrke.
  • Er relations stærk og møder børn og forældre i øjenhøjde.
  • Har lyst til at dele din kulturforståelse og nysgerrighed.
  • Er klar til at tage ansvar, samarbejde og sætte retning.
  • Kan sige: “Det har jeg aldrig prøvet før – så det klarer jeg helt sikkert!”

 

Vi tilbyder dig…

  • En hverdag med sang, bevægelse, natur og udeliv – og masser af grin.
  • Mulighed for at præge et nyt dagtilbud fra starten.
  • 11 engagerede kolleger, der hver dag arbejder på at styrke den pædagogiske kvalitet endnu mere
  • Et fællesskab, hvor vi løfter i flok og hylder forskellighederne.
  • Indflydelse, udvikling og plads til dine idéer.

 

Lyder det som dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Vi ser meget gerne, at du ringer eller besøger os inden du søger – aftales med afdelingsleder. 

Hvis du vil lave en anderledes ansøgning – så prøv quizzen her, og skriv nogle af dine svar i din ansøgning.

Quiz: Er du klar til Børneland?

1. Hvordan kan du bedst nedtrappe en konflikt mellem to børn?
2. Hvad betyder “afstemning af børns nervesystemer”?
3. Hvad er vigtigt i indretningen af lege- og læringsmiljøerne?
4. Hvordan støtter du bedst et 2-sproget barn i sproglig udvikling?
5. Hvad er vigtigt i arbejdet med børn i udsatte positioner?
6. Hvordan kan du styrke børns medbestemmelse i hverdagen?
7. Hvad er en god måde at håndtere forældresamtaler om bekymringer?
8. Hvordan kan du skabe inkluderende fællesskaber for 2-sprogede børn?
9. Hvad er en vigtig kompetence i konfliktnedtrapning?
10. Hvordan kan du støtte et barn med høj arousal?
11. Hvad er en god måde at samarbejde med skolen om et barn i udsat position?
12. Hvordan kan du styrke børns sproglige udvikling i hverdagen?
13. Hvad er vigtigt i arbejdet med børneperspektivet?
14. Hvordan kan du som pædagog være en “karavanefører”?
15. Hvad er det første skridt i en god forældresamtale?

 

Ansøgningsfrist: Mandag d. 15. december 2025

Samtaler: Onsdag d. 17. december fra kl. 15.30

Ansættelse: 1. februar 2026, men gerne før, 37 timer pr. uge

Kontakt: Afdelingsleder Ina Nielsen, tlf. 25 18 23 01

Pædagogisk leder Henrik Kristensen, tlf. 25 18 19 92

Løn: Efter gældende overenskomst

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ina Nielsen Pædagog
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599