Pædagog til begivenhedsbestemt støtteopgave på SUNDskolen

Har du lyst til at gøre en forskel for et barn, der har brug for trygge rammer og en stærk relation? Så er dette måske jobbet for dig.

 Centerklasserækken (CKR) på SUNDskolen søger en engageret og fagligt stærk pædagog til en meningsfuld opgave. Stillingen er en begivenhedsbestemt ansættelse, hvor du skal støtte en elev på 2. klassetrin. Din primære opgave bliver at fremme elevens læring og sociale udvikling gennem struktur, stabilitet og nærvær i hverdagen. Du vil arbejde tæt sammen med klasseteamet og støtte både den enkelte elev og de øvrige elever i klassen.

Om CKR 
Centerklasserækken (CKR) er en afdeling på SUNDskolen, der varetager undervisning af elever fra 0. til 10. klasse med varige psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser. Eleverne visiteres fra hele Guldborgsund Kommune og kan have diagnoser inden for blandt andet autismespektret, socio-emotionelle vanskeligheder, udviklingsforstyrrelser eller medfødte syndromer.

Vi har i alt 36 elever fordelt på tre klasser. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov, og vi arbejder målrettet med metoder som Low Arousal, neuropædagogik, visualisering, sansestimulering samt projektbaseret læring (PBL).

Om jobbet
Som pædagog hos os vil du skulle støtte eleven i undervisningen og du bliver en del af et tværprofessionelt team bestående af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter og en ergoterapeut. Eleven har behov for støtte til blandt andet sproglige udfordringer og impulsstyring, hvilket kræver tæt guidning og løbende risikovurdering. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe en hverdag præget af tydelig struktur, ro og et højt fagligt ambitionsniveau.

Vi søger en medarbejder, der:

  • Er uddannet pædagog og har erfaring med børn med særlige behov
  • Har forståelse for udadreagerende og selvskadende adfærd og evnen til at møde børn med ro, tydelighed og empati
  • Kan håndtere udfordrende situationer med overblik og professionalisme
  • Har lyst til at være en aktiv del af et tæt og fagligt fællesskab
  • Tænker inkluderende og arbejder med udgangspunkt i børns ressourcer

Vi tilbyder:

  • Et meningsfuldt job med stor mulighed for indflydelse og faglig udvikling
  • Supervision i teamet
  • Et stærkt og trygt kollegialt fællesskab med høj trivsel og god humor
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på faglighed, relationer og samarbejde
  • Et tæt forældresamarbejde og en ledelse, der bakker op

Løn og ansættelse

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Ansættelsen er begivenhedsbestemt og omfanget er som udgangspunkt 30 timer om ugen eller efter aftale. 

For yderligere oplysninger
Kontakt afdelingsleder Lars Ladefoged på telefon 25 18 22 72 eller mail lala@guldborgsund.dk

Ansøgningsfrist
Tirsdag d. 23. december 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 29. december 2025 og opstart sker efter aftale dog senest d. 1. februar 2026. 

Ansøgningsprocedure

Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, dit CV og dine uddannelsespapirer. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lars Ladefoged Afdelingsleder 25182272
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599