Pædagog, SFO og indskoling, Stubbekøbing Skole

På Stubbekøbing Skole og SFO har vi et velfungerende kollegialt læringsfællesskab, hvor vi er ambitiøse på vores elevers vegne. Vi har en travl hverdag, hvor vi arbejder professionelt med vores udfordringer. Vi brænder for at gøre den lille forskel hver dag for alle vores elever, så de bliver så dygtige som de kan.

Til kommende skoleår mangler vi pædagog i vores indskoling og SFO; en relations kompetent pædagog der brænder for det pædagogiske arbejde og medskaber en tryg hverdag i skole- som institutionslivet.

Vi forventer
  • du er nysgerrig, empatisk og engageret med et positivt livssyn og en god portion humor
  • du er en dygtig pædagog, som er fagligt velfunderet i praksis
  • du arbejder inkluderende og god til at skabe relationer
  • du har et godt overblik og er initiativrig
  • du formår at møde det enkelte barn og have øje for den samlede gruppe
Skemaet vil ud over timer i SFO også have timer i skoledelen og indgå i vores co-teaching.

Vores skole og SFO ligger i et naturskønt område på Nordøstfalster. Vi er en ambitiøs skole og SFO med lige over 200 dejlige elever og 25 engagerede medarbejdere, som hver dag arbejder for at være den bedste skole for vores lokalområde med høj faglighed og trivsel blandt vores elever.

Vi tilbyder en udviklingsorienteret skole og SFO, hvor vi arbejder ud fra professionelle læringsfællesskaber i teamstruktur, hvor du vil indgå i vores dygtige team omkring SFO og team1 fra 0.-4. klasse. Vores teamsamarbejde tager afsæt i PLF med indsatserne aktionslæring og co-teaching samt udvikling af egen praksis gennem refleksion og videndeling.
I SFO lægger vi vægt på leg og bevægelse. Vi har fokus på en god struktur for dagen og for den samlede uge. Vi har forskellige aktiviteter som turdag, kreative værksteder, udeliv med bål, bevægelse og meget andet.  

Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte leder Pia Christensen på mobil 2518 2380 eller Pædagogisk leder Laila Gunthel på mobil 2518 1929.

Ansøgningsfrist er senest den 30. maj og afholder ansættelsessamtaler torsdag den 2. juni 2022.

Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på 34 timer og med ansættelse pr. 1. august 2022.

Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.


Mere om Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune har pr. 1. august 2015 indført røgfri arbejdstid. Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk
Ansøg
Del i dit netværk
Frist:
Kontaktperson:
Laila Hertel Gunthel Pædagogisk leder af Landsbyordning Stubbekøbing
Stillingstype: Deltid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599
Powered by Emply