Børnehuset Toreby søger en ny kollega. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, men med mulighed for deltid. Stillingen besættes gerne hurtigst muligt og senest pr. 1 marts 2026.
Børnehuset Toreby er et mindre børnehus med både vuggestue og børnehave, som har ca. 32 børn indskrevet, 7 pædagogiske medarbejdere, en husassistent og en leder.
Vi har et charmerende ældre hus, som er renoveret så det fremstår moderne og relevant for arbejdet med børnene. Vi har pt. én vuggestue og to børnehavestuer. Vi har god plads både inde og ude, bl.a. har vi tre legepladser som tilbyder varierede læringsmiljøer.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i et mindre børnehus, hvor alle hjælper hinanden
- Et fagligt udviklende miljø, hvor der er plads til kreativitet
- En hverdag hvor vi arbejder med positionering og læringsmiljøer
- En pædagogisk praksis med høj grad af fokus på den anerkendende tilgang
- En arbejdsplads med en synlig og anerkendende ledelse, hvor dialog, nysgerrighed og undring er værdsat
- En arbejdsplads hvor ledelsen vægter trivsel og samarbejde højt
Vi forventer:
- At du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent og har erfaring med 0-6 års området
- At du er fagligt velfunderet og har en reflekterende tilgang til den daglige pædagogiske praksis
- At du er fleksibel i både at kunne arbejde i vuggestuen og i børnehaven
- At du tør og værdsætter at lege
- At du benytter en anerkendende tilgang til både børn, forældre og kollegaer
- At du formår at være nærværende i forhold til børnene – også i en travl hverdag
- At du har et børnesyn som er præget af ”børn gør altid det bedste, de kan”
- At du kan arbejde med positionering og struktur
- At du vægter et godt og fagligt samarbejde med forældrene
Vi kunne ønske os:
- At du har erfaring og interesse for sang med børnene
- At du har erfaring og interesse for naturen og udeliv i pædagogisk praksis
Ansættelsesvilkår:
Ansøgningsfrist d 20.01.2026, samtaler forventes afviklet fredag d. 23/1-26.
Efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger:
Du er velkommen til at komme og besøge vores børnehus.
Kontakt dagtilbudsleder Lasse Sonberg tlf. 2518 2241, for at høre nærmere og lave en aftale om besøg.
Børnehuset Toreby, Torebyvej 15, 4891 Toreby L