Pædagog – 37 timer til enkeltmandstilbud på Autismecenter Guldborgsund

Brænder du for relations arbejde, udvikling og for at gøre en forskel i et andet menneskes hverdag?

Vi søger en uddannet pædagog på 37 timer til vores enkeltmandstilbud, hvor du bliver en del af et tæt 2:1-pædagogisk arbejde omkring en ung mand.

Her er relationen, den pædagogiske faglighed og evnen til at skabe tryghed helt central. Du kommer til at arbejde tæt sammen med dine kolleger om at skabe en forudsigelig og meningsfuld hverdag, hvor der både er plads til udvikling, aktiviteter og de dage, hvor det vigtigste er at skabe ro.

Din opgave

Den vigtigste del af dit arbejde bliver relations arbejdet.

Du skal lære borgeren at kende og blive klog på hans signaler, behov og måder at kommunikere på. Du skal kunne aflæse, hvornår han har brug for et krav, hvornår han har brug for en pause, og hvornår han har brug for hjælp til at regulere sig.

Vi arbejder med LA2 og motivationsarbejde og har fokus på at forebygge, at situationer udvikler sig.

Relationen anvendes aktivt i den pædagogiske tilrettelæggelse.

En hverdag med mange forskellige opgaver

Som pædagog vil du blandt andet arbejde med:

  • P.t. tæt 2:1-støtte gennem hverdagen (skal overgå til 1:1 i fremtiden)
  • relationsarbejde og samregulering 
  • regulering af arousal 
  • støtte omkring skole og transport 
  • personlig pleje og daglige rutiner 
  • støtte til deltagelse i aktiviteter og fællesskaber 
  • dokumentation og faglig refleksion 

Du skal derfor kunne arbejde struktureret, men samtidig være fleksibel og kunne tilpasse din pædagogiske indsats til borgerens aktuelle behov.

 

Vi tilbyder dig

  • Et meningsfuldt 2:1-pædagogisk arbejde, hvor din indsats gør en konkret forskel. 
  • Mulighed for at opbygge en tæt relation til borgeren og følge hans udvikling over tid. 
  • Et tæt team, hvor vi arbejder sammen om at skabe en tryg og udviklende hverdag. 
  • Mulighed for at bruge og udvikle dine pædagogiske kompetencer inden for relations arbejde, motivationsarbejde og LA2. 
  • Tæt faglig sparring med kolleger og ledelse. 
  • Oplæring i Autismecenterets specialpædagogiske metoder og fælles faglige tilgang. 
  • En arbejdsplads, hvor vi er nysgerrige på hinandens praksis og tør stille spørgsmål til det, vi gør. 
  • En hverdag, hvor de små fremskridt bliver set og gjort til noget betydningsfuldt. 

 

Vi forventer, at du

  • Er uddannet pædagog
  • Gerne har erfaring fra det specialiserede område. 
  • Er rolig og tydelig – også når situationer bliver udfordrende. 
  • Arbejder relationelt og anerkendende. 
  • Er nysgerrig på adfærd og kan se bag om den. 
  • Kan arbejde struktureret og samtidig tilpasse dig borgerens aktuelle behov. 
  • Kan indgå aktivt i et tæt 2:1-samarbejde og bruge din kollegas faglighed. 
  • Kan reflektere over egen praksis og indgå aktivt i faglig sparring. 
  • Kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du ser dig selv som en del af et team. 
  • Har kørekort. 

 

Vi tilbyder

Du bliver en del af Autismecenter Guldborgsund, hvor vi arbejder fagligt og systematisk med at skabe gode rammer for de mennesker, vi støtter.

Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, høj faglighed, sparring og et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledelse og pårørende.

Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer gennem vores faglige tilgange og relevante kurser og undervisning.

 

Praktisk

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Stillingen slås både internt i Guldborgsund Kommune og eksternt, så vi håber at høre fra både nuværende medarbejdere i kommunen og nye kolleger, der har lyst til at blive en del af Autismecenter Guldborgsund.

Arbejdstiden ligger på dag-, aften- og weekend og døgnvagter efter gældende arbejdsplan.

Tiltrædelse: 1. december 2026

Ansøgningsfrist: 1. oktober 2026

Samtaler: 20. oktober 2026 kl. 10-12

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Trine Danielsen på 25181978 Eller daglig leder Helle Riis 25182185.

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Trine Havlykke Danielsen Tovholder 25181978
Stillingstype: Fuldtid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599