Pædagog 29 timer søges til Autismecenter Guldborgsund med mulighed for 37 timer

Autismecenter Guldborgsund er et specialiseret tilbud for § 107 og § 108 for unge og voksne med en autismespektrum forstyrrelse og tillægsdiagnoser. 

På Autismecenter arbejder vi på at skabe en tryg og forudsigelig hverdag for de borgere, der bor hos os. 
Vi har borgeren i centrum og vores grundlag for det pædagogiske arbejde er, en fælles forståelse for autisme, som en livslang og gennemgribende udviklingsforstyrrelse hos borgerne. 

 

Jobbeskrivelse mv.:

Du skal kunne planlægge og udføre pædagogiske mål, og hjælpe borgerne til størst mulig selvstændighed og trivsel.

Du skal derfor være god til at samarbejde med ledelse, medarbejdere og beboere, men også kunne arbejde og tilrettelægge selvstændigt.

Du skal aktivt arbejde med at udvikle vores tilbud.

Have lyst til at reflektere over egen praksis, i et pædagogisk felt.

Det er meget vigtigt, at du medvirker til at skabe et sundt og godt arbejdsmiljø.

Arbejdstiden vil ligge i beskæftigelsen fra 8-14.30 hverdage samt lør.- og søndag hver anden weekend. 

Ved 37 timer ligges det ind som aftenarbejde i hverdage.

 

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt job, hvor dine faglige kompetencer vil blive anvendt
  • En arbejdsplads hvor faglighed og trivsel vægtes højt
  • En høj grad af selvtilrettelæggelse og selvstændighed i opgaveløsningen
  • Et team med gode kollegaer
  • Engagerede pårørende 
  • Oplæring i specialpædagogiske metoder og tilgange: f.eks. visuelle støttesystemer, kognitive værktøjer (f.eks. sociale historier, tegneseriesamtaler) La 2, TEACCH mv.

 

Vi forventer:

  • Du er uddannet pædagog, gerne med erfaring indenfor autismeområdet
  • Du vil deltage i de fysiske aktiviteter som f.eks. lange gå ture, cykelture, fodbold og svømning. 
  • At du kan finde din kreative side frem, til f.eks hyggelige stunder med perler, maling og bagning
  • Du vil arbejde med struktur og systemer der bringer beboerne i trivsel
  • Du ved at vi lykkes bedst i et tæt samarbejde med netværket omkring beboerne.
  • Tør at være ærlig, nysgerrig og undrende på en konstruktiv måde
  • Tror på at alle beboere gør det bedste de kan, i den givne kontekst
  • At du trives ved at have mange bolde i luften og er omstillingsparat
  • Udstråler og besidder såvel fysisk som psykisk ro
  • Har kørekort    

 

 

Ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst. Stillingen er på 29 timer pr. uge. Stillingen er til besættelse 1. august 2025.

 

Mere information

Du er velkommen til at kontakte Afdelingsleder Helle Birgitte Riis, tlf.nr. 2518 2185 hvis du har spørgsmål til stillingen

 

Ansøgningsfrist:

Ansøgningsfristen er mandag den 16. Juni 2025, kl. 23.59

 

Samtaler:

Der afholdes ansættelsessamtaler torsdag den 26. Juni 2025

 

Ansøgningsprocedure:

Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.

 

Mere om Guldborgsund Kommune: 

Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Helle Birgitte Riis Afdelingsleder 25182185
Stillingstype: Deltid
Guldborgsund Kommune
Parkvej 37, 4800 Nykøbing F
54 73 10 00
CVR 29188599