Hvis du gerne vil arbejde med ejendomsdata og har lyst til en arbejdsdag, som du i høj grad selv er med til at præge, så har vi lige jobbet til dig.
Som medarbejder i Center for Økonomi & Ejendomme, Data & Analyse, er du med til at varetage en lang række administrative funktioner omkring ejendomsdata. Det gælder både internt i centret, på tværs af kommunens øvrige fagcentre og over for borgere i kommunen.
Du kommer hovedsageligt til at arbejde med:
- BBR-rettelser og kvalitetssikring i samarbejde med borgere og kollegaer
- Kvalitetssikring og systematisk dataforbedring af BBR
- Ejendomsregistrering og ejendomsskat
- Bygningsgeokodning
- Harmonisering af bygningsdata for kommunale ejendomme med BBR
- Deltage i tværgående opgaver på ejendomsområdet
- Digitalisering af arbejdsgange omkring ejendomsdata
Vi forventer, at du:
- Er nysgerrig, nytænkende og ikke bange for at spille dine egne idéer på banen, hvis du mener, at en opgave kan løses smartere
- Har en systematisk og resultatorienteret tilgang til dine opgaver og er kvalitets- og ansvarsbevidst
- Har humoristisk sans og trives i et miljø, hvor dagene kan være meget forskellige
- Er robust og kan bevare overblikket i pressede situationer
- Vægter det højt at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Er i stand til at tilrettelægge arbejdsdagen selvstændigt, og samtidig indgå i samarbejdet med øvrige kollegaer, borgere og samarbejdspartnere
- Har gode formuleringsevner - både mundtligt og skriftligt
- Er vant til at arbejde digitalt
- Gerne har erfaring med ejendomsdata (herunder BBR) og evt. geodata
Hvis du tidligere har arbejdet inden for fagområdet, er det en bonus. Ellers sørger vi for den nødvendige oplæring.
- Vi tilbyder:
- Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for hjemmearbejde og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdssted
- Et tværfagligt, engageret og imødekommende team, der prioriterer godt samarbejde og faglig sparring
- Et job med stor indsigt i kommunens strategiske udvikling og kontakt til både borgere og erhvervsliv
- Gode muligheder for faglig udvikling og indsigt i kommunale beslutningsprocesser
- En omgangstone der er uhøjtidelig og humoristisk
Data & Analyse er en afdeling i Center for Økonomi & Ejendomme, hvor vi arbejder med ejendomsdata, analyse, kortlægning, køb og salg af kommunale ejendomme og digitalisering. Hos os bliver du en del af et team på 17, der kombinerer faglige kompetencer og praktiske erfaringer for at skabe robuste løsninger.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer pr. uge, med tiltrædelse 1. august 2026.
Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning og CV elektronisk via ”send ansøgning” senest søndag den 31. maj 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 24 (8. - 12. juni) 2026.
Mere information:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Data & Analyse:
Ole Dittmer Andersen – tlf. 25 18 06 85 | mail: oda@guldborgsund.dk
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk.