– Et dagtilbud som vægter natur og fællesskab
Brænder du for pædagogisk udvikling, udeliv og børns trivsel? Vil du lede en unik børnehave, hvor dyr, natur og leg er en integreret del af hverdagen? Så kan Bruhns Gård i Sakskøbing være det helt rette sted for dig!
I Børnehaven Bruhns Gård arbejder vi målrettet med at udvikle den pædagogiske kvalitet, så vores børn får de bedste forudsætninger for trivsel, læring og udvikling. Pædagogisk kvalitet er et dynamisk begreb, som vi kontinuerligt arbejder med gennem refleksion, evaluering og justering af vores pædagogiske praksis.
Vi arbejder for en fælles pædagogisk retning, hvor inddragelse og børneperspektivet er omdrejningspunktet for udviklingen af vores pædagogiske læringsmiljøer. Vi arbejder for at børn udvikler sig bedst gennem leg, fællesskab og nysgerrighed.
Om os
Børnehaven Bruhns Gård er beliggende på en nedlagt gård, hvor vi har skabt et trygt og inspirerende miljø for vores børn. Vi har en stor udendørs legeplads, en stald og voliere med undulater og parakitter. Vi har også høns. Vores nærliggende skov og skovhytte giver mulighed for spændende naturoplevelser, som vi flittigt bruger i vores pædagogiske arbejde.
I Bruhns Gård er vi ca. 60-70 aktive og nysgerrige børn i alderen 3-6 år samt 10 pædagogiske medarbejdere. Vores børnegrupper er inddelt i:
Vi er særligt optaget af børns møde med dyr og natur. Børnene deltager aktivt i det daglige arbejde med dyrene – fodrer hønsene og muger ud hos hestene. Vi oplever, at denne kontakt skaber en stærk følelse af respekt og empati for både dyr og mennesker. Vi er også certificeret som sangglad institution. Det vil sige at vi bruger sang og sangsamlinger som et pædagogisk redskab i hverdagen, til at understøtte vores pædagogiske praksis.
Hvad søger vi?
Vi leder efter en engageret og anerkendende leder, der kan fastholde og videreudvikle Bruhns Gårds. Sammen med medarbejderne skal du sætte retning og sikre høj kvalitet i vores pædagogiske læringsmiljøer.
Vi ønsker en leder, der:
Vi forventer, at du har en pædagogisk uddannelse og gerne ledelseserfaring. Det vil være en fordel, hvis du har en diplomuddannelse i ledelse, ellers forventes det at du ønsker at tage den.
Vi tilbyder:
Stillingen er på fuld tid, med løn og vilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse den 1. november eller snarest muligt.
Ansøgningsfrist den 16. september 2025.
Samtaler afholdes fredag den 19. september mellem 10.30 -15.00 og 2. samtale mandag den 22. september mellem kl. 15.00-18.00.
Vil du vide mere om Bruhns Gård eller komme på besøg, så kontakt konstitueret leder Danny Nielsen på mobil 25180164, Leder af Dagtilbudsområdet Christina Petersen på mail chrp@guldborgsund.dk mobil 25 18 01 97, eller Centerchef Klaus Kronow på mail klk@guldborgsund.dk mobil 25182201.