”Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse og i samarbejde med borgerne sikre, at alle kan indgå i relevante fællesskaber”, sådan formuleres kerneopgaven i Guldborgsund Kommune.
Har du lyst til at arbejde ind i kerneopgaven og kan du se dig selv i en udviklende og spændende stilling som arbejdsmarkedskonsulent for de ledige unge mellem 18 og 29 år, så er muligheden der nu.
Via Ungeløftet har vi opnormeret og flyttet en af vores dygtige medarbejdere over i den virksomhedsrettede indsats. Det betyder at vi søger efter en ny arbejdsmarkedskonsulent til de unge aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Vi tror på de unge og deres potentialer og med et lavere sagstal og hyppigere opfølgning, arbejder vi for at understøtte de unge i at realisere deres potentialer mod job og uddannelse.
Stillingen er i afdelingen Unge & Uddannelse, som er en del af Center for Arbejdsmarked og du bliver tilknyttet den del af afdelingen, der varetager indsatsen for de 18 til 29-årige, som modtager kontanthjælp og er vurderet aktivitetsparate. Dine kollegaer i afdelingen varetager alt fra mentoropgaver, IPS-indsats, rådigheds-og ydelsesarbejde.
Vi har fokus på at få alle unge der modtager kontanthjælp, i uddannelse eller job. Vi holder hyppige samtaler med den unge, iværksætter og følger op på bl.a. mentorindsats, virksomhedspraktik og aktiveringstilbud og så følger vi selvfølgelig op på uddannelsespålæg og sygemelding.
Derudover er det vigtigt for os at inddrage de unge i deres plan. Vi arbejder bl.a. med SMART-mål og ABC-planer og vi følger op på de konkrete aftaler og indsatser vi iværksætter, sammen med den unge.
Vi samarbejder på tværs af mange faggrupper, både internt og eksternt og det skal du trives med. Vi har bl.a. et tæt samarbejde med virksomhedskonsulenterne i Ungegarantien, Ungdommens Uddannelsesvejledning og med vores lokale uddannelsesinstitutioner.
Det er en forudsætning, at du har lyst til personlig kontakt med mange forskellige mennesker, og at du er i stand til at ”oversætte” lovgivningen til de unge, du har med at gøre og andre samarbejdspartnere. Det er også vigtigt, at du er tydelig i din kommunikation omkring, hvad der forventes af den unge.
Du skal være indstillet på, at der kan ske ændringer i dine løbende arbejdsopgaver, og at du kan blive involveret i opgaver i centrets øvrige afdelinger.
Du vil blive fysisk placeret i vores lokaler på Thorsensvej 11 i Nykøbing Falster.
Faglige kompetencer:
Vi forventer at du:
Personlige kompetencer:
Vi forventer at du:
Vi tilbyder:
Ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst. 37 timer pr. uge.
Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest pr. 1. juni 2026.
Varighed: Fast stilling.
Mere information: Har du spørgsmål eller ønsker flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte leder Michael Særslev Rasmussen på tlf. 2518 2773.
Ansøgningsfrist: 26. april 2026.
Samtaler: Afholdes tirsdag den 28. april 2026
Ansøgningsprocedure: Send din ansøgning ved at klikke på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning og dit CV. Vi tager kun imod elektroniske ansøgninger.
Mere om Guldborgsund Kommune:
Læs mere om Guldborgsund Kommune på www.guldborgsund.dk